Nu med lyse tanker

Grubleri #10 – Når den første gang bliver personlig!

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier 2 Comments

Jeg har længe drømt om at få lov til at skrive her i stilheden. Bare nyde udsigten og stilheden, mens fingrene skribler på tastaturet. Lader tankerne flyve, mens nogle af dem bliver til ord og til sidst en længere tekst. En dag måske en roman. Så jeg har sneget mig til lidt “alenetid”.

Drengene tager en slapper i sofaen, hvor Krudtuglen ser tegnefilm og gemalen lader som om han ser med igennem øjenlågene. Tøsepigen sidder ved siden af mig og bygger med lego.

Da vi er på ferie for at nyde tiden sammen som familie, har jeg holdt lav profil på bloggen og de sociale medier. Jeg har haft 100 ideer til skøre indlæg. Dog har jeg kun lige delt et par af mine yndlingsøjeblikke. Det er så svært at lade være, når jeg smiler af dem og gerne vil give de smil videre.

Nu sidder jeg her – inde i vores yndlingshytte:

Et øjebliks alenetid

Et øjebliks alenetid

 Tankernes forandring 

Heroppe er der så stille, at ens hoved næsten ikke ved hvilke tanker, der skal tænkes først. Men der er næsten ingen tanker tilbage i mit hoved.

I mange år har jeg brugt rigtig mange ressoucer på at bekymre mig! Bekymre mig om ting, som var sket eller som kunne ske. Jeg var bange for rigtig mange ting og jeg gik alt for meget op i, hvad andre tænkte om mig og min familie.

Heldigvis fik jeg hjælp til at slippe ud af mørket og komme frem i lyset. Herude hvor alt ser anderledes positivt ud og jeg kan være mig. Helt og aldeles mig selv. Og jeg nyder det!

Midt i stilheden

Midt i stilheden

Nu kan vi gå en lang tur i skoven, uden at jeg behøver at være bange for, om vi kommer hjem igen. Jeg har også endelig fået muligheden for at leve en drøm ud, som har ligget gemt af frygten for alt det slemme, der kunne ske.

 En jomfru på løjperne 

Har du en “bucket list”?
Det har jeg! Ikke en der er skrevet ned, men én som ligger gemt inde i mit hoved, som gemmer drømme om oplevelser, som jeg gerne vil nå inden min “udløbsdato”. Mange af dem har været gemt på grund af angsten.

Men nu skete det endelig!
Jeg kastede mine børn ud over kanten først og så lyset stråle i deres øjne! Der var ingen frygt, og de var ikke bange. Det var bare sjov og ballade i timevis. Så hvorfor ikke prøve det selv!

Min mave summede af sommerfugle, som den ikke gør så ofte, som da jeg var barn. Det er så sjældent, at jeg som voksen oplever noget, som jeg aldrig har oplevet før.

Men i går stod jeg på ski for første gang! Det er noget af det sjoveste og mest befriende, jeg nogensinde har prøvet!

Bambi og tøsepigen

Bambi og tøsepigen

Timerne fløj afsted og følelsen af lethed og frihed var befriende! Der var slet ikke plads til tanker, kun plads til smil og grin!

Mørket sænkede sig og lamperne blev tændt, men det var så svært at løserive sig!

Tre gange sagde jeg til rollingerne “Nu er det den aller aller sidste tur”. Men alligevel sneg de sig afsted i liften én gang til… Så var jeg jo nødt til at køre med, pokkers…. eller …haha!

Mine baller er helt ømme i dag! Og jeg kunne næsten ikke gå, da jeg gik i seng i går. Fatter ikke hvordan man klarer det der “Afterski”? Nogen gode råd?

Jeg kan allerede mærke, hvordan afhængigheden klæber sig fast i mit sind.

En sund positiv (alt for dyr) afhængighed, som vil give os masser af fantastiske familieoplevelser de næste mange år.

Her kan du se, hvor langt jeg nåede at avancere efter én dag på ski uden skole, men blot med smil, familiens opbakning og frygten pakket væk:

Et "Skifie"

Et “Snefie”

VIDEO: Min debut på ski – Det gik mega stærkt i virkeligheden! Filmen snyder med farten, så du kan nå at se mig!

Klar parat nu!

Klar – parat – nu!

 De små ting tæller 

Timerne på ski har fyldt min positiv-konto helt op. Jeg vil aldrig nogensinde glemme “den første gang”!

Men når man nu ikke kan stå på ski hele året, så vil jeg huske at nyde alle de andre små gyldne øjeblikke, som livet byder på.

Det behøver nemlig ikke være dyrt og avanceret for at gøre indtryk og skabe minder.

At sidde i skovbunden og lade som om pinden er en fiskestang, og at vi fisker makrel til frokosten er et gyldent øjeblik. Noget som ryger direkte ind på kontoen med “Morbonus”. Jeg elsker at se min søn i naturen. Det er hans mest naturlige legeplads.

Han er slet ikke til at drive ind igen. Han finder hele tiden på nye lege, som det er nemt at leve sig ind i og som fremkalder smil.

Mit udebarn

Mit udebarn

 Stilheden er larmende 

Nu knitrer pejsen og jeg har allerede skænket rødvin og cola. Lørdag aften skal nydes med familien i en bunke i sofaen!
Præcis lige som fredag aften:imageSå slappes der af!

Hvis du har lyst, så fortæl endelig om din første gang på ski herunder! Det vil jeg rigtig gerne høre om!

Gode råd og tips til vores næste skitur er også meget velkomne!
Jeg arbejder på en pakkeliste til hytteturen – smid gerne en kommetar, hvis du vil have fingre i den.

Rigtig dejlig lørdag aften til dig og dine!

 Afslappede snemøs fra DoodleMor  

 

Comments 2

  1. Jeg var på ski første gang, da jeg var 9 år. Og så er jeg bare blevet ‘hængende’ lige siden. Jeg elsker det, men ikke prisen, uh ha… men vi sparer op så vi kan komme afsted, gerne hvert år. Og vi har hele familien med, så det er en fantastisk ferie, som vi alle nyder 🙂 kh. Birgitte

    1. Post
      Author

      Kære Birgitte.
      Det lyder til, at I også er afhængige af skieventyr! Hvor herligt! ?
      Det er skønt at høre om barndomsminder, som er givet videre til ens egne børn! ??

      Det har vi også altid gjort med solferier, men nu skulle vi prøve det, alle taler så særligt om. Og det er virkelig en særlig familieoplevelse!
      Så det har jeg ikke et øjeblik fortrudt! 😉
      Tusind tak for din historie ❤️
      Kh Lone / DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.