Fodboldgolf og familiesjov

Årets hemmelige weekend – Optakt

DoodleMor Blogindlæg, Planlægning 1 Comment

I aften tager vi afsted på årets hemmelige weekend.

Hvert år mødes vi med min nærmeste familie på min mors side, og nyder en særlig weekend sammen. Det specielle er, at vi skiftes til at planlægge weekenden, og ingen andre end “planlægningsholdet” må vide, hvad der skal foregå.

Det eneste man ved som deltager er mødested og tidspunkt. Resten må man bare gå og glæde sig til! Hvert år glæder jeg mig som et lille barn. Jeg kan ikke rigtig sige, hvilke år jeg nyder mest – om det er dem hvor jeg bare deltager eller dem hvor jeg planlægger.

“Jeg bliver helt ekstatisk glad af at planlægge en hemmelige weekend for familien”

Da mit planlægningsgen jo er ret kraftigt, kan det være svært for mig, at jeg ikke ved hvad der skal foregå. Det kribler i mig for at undersøge aktivitetsmuligheder i det område hvor vi skal mødes. Men det er forbudt i følge “familieweekendreglerne”.

Da vi har været afsted på turen nu i mere end 15 år, så har man jo ikke altid bare kunnet “google” lokationen og finde hemmeligheder, så det er først de senere år, at det er blevet virkelig svært at undgå google op til weekenden.

Weekenderne har over årene været fyldt med vidunderlige oplevelser, nærvær, hygge, sjov og ballade og masser af god mad!

Her er nogle af de aktiviteter vi har lavet:

  • Skinnecykler på tværs af Fyn
  • Ree Park på Djursland
  • Cowboyland på sydsjælland
  • Kanotur på Silkeborgsøerne med overnatning på vandrehjem
  • Fodboldgolf og Stevns klint med overnatning på camping plads
  • Odense Zoo med ankomst i båd via små kanaler

Jeg vil løbende at lave indlæg med links og mere deltaljerede beskrivelser.

Vores år
De år hvor min mand og jeg står for planlægningen bliver jeg jo helt ekstatisk glad over hvor meget der skal planlægges, når man skal arrangere en weekend for 12 mennesker i alderen 3-67 år. Det skal helst være inkl. overnatning og alle måltider – og så skal der selvfølgelig forgå nogle sjov, hyggelig og anderledes aktiviteter.

Når jeg/vi skal planlægge igen, vil jeg jo også helt sikkert bruge en Doodle til at finde en weekend, hvor alle kan være med.

Nu vil jeg pakke de sidste ting, så vi er klar til afgang efter sommerfesten i vuggestuen i aften – Ja, vil skal jo lige have det hele med 🙂

God weekend!

Kh DoodleMor


 Jeg elsker kommentarer! Så skriv endelig til mig:

  • Hvordan holder I sammen i din familie?
  • Ville du overveje en hemmelig weekend, hvis du fik en masse tips og ideer til at komme i gang?

Comments 1

  1. Pingback: Bag facaden på "Årets mest hemmelige familieweekend" | DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.