Hvad er en Doodle?

DoodleMor Blogindlæg, Livet som mor, Planlægning Leave a Comment

Ordet “Doodle” er engelsk og et udtryk for to meget forskellige ting. Det første og mest kendte er en krusedulle. Det andet, og stadig forholdsvis ukendte, er et gratis online planlægningsværktøj. Den første af dem beskriver mit indre jeg. Den anden beskriver mit ydre jeg.

Jeg er som en rapand, som viser fuldstændig ro på overfladen, men som pisker med fødderne under vandoverfladen, for at holde sig flydende. Mit hår er altid velfriseret og jeg har et kontrolspejl i tasken, men inde under skallen tænkes tusindvis af mere eller mindre normale tanker døgnet rundt…! Mit hoved føles altid som en stor krusedulle af tanker.

“Inde i mit hoved lever to stemmer ud over min egen. Den ene tilhører Phoebe Buffay fra Friends og den anden Chris McDonald. Imagine that!”

Mig

Me – on a good day!

phoebe

Phoebe Buffay

Chris MacDonald

Chris MacDonald

 

 

 

 

 

 

Hvorfor DoodleMor?

Mit bloggernavn er egentlig primært et kælenavn for min afhængighed af doodle.com, og havde ikke en umiddelbar relation til en krusedulle. Så da en af mine veninder kommenterede mit blognavn ud fra oversættelsen til ”krusedulle”, var jeg færdig af grin. Det havde jeg slet ikke set komme. Men det har jeg så tænkt en del over siden.

Jeg elsker at male, tegne og være kreativ, men der skal helst være orden omkring mig og der skal være styr på alle mine tjeklister, før jeg slapper af og kan nyde mine krea-projekter. Prinsessen har arvet tegne-genet og kærligheden til de kreative projekter og er leveringsdygtig i ca. 30-50 tegninger om ugen…tror snart vi må tapetsere en væg med dem eller bruge dem som isolering, der er simpelthen for mange af dem…. Men planlægningsgenet skal nok trænes lidt mere, når hun bliver større. Rod forstyrrer i hvert fald ikke hende…kun hendes mor!

Hvordan bruger man en Doodle til planlægning?

Nu må jeg hellere fortælle om den Doodle, som jeg er vild med og nærmest ikke kan leve uden.

En doodle

En typisk Doodle til planlægning af mødeaften for 8 forældre i et forældreråd

Jeg har taget værktøjet for givet, siden jeg lærte det at kende. Derfor har jeg slet ikke skænket det én tanke, at der var nogen, der ikke vidste hvad det var.  Doodle.com er et planlægningsværktøj, som i disse travle onlinetider er noget alle kan få stor glæde af.

Det en Doodle kan er at sende en mail til alle de aktuelle deltagere, som så får adgang til en bestemt afstemning, hvor de kan give deres mening til kende.

Man kan planlægge ALT via dette lille værktøj – kun fantasien sætter grænser. Her er nogle forlag:

  • Møder – privat og professionelt
  • Venindeaftaler
  • Pokeraften med gutterne
  • Julefrokoster – både hvor og hvornår
  • Nytårsaften
    • Hvem medbringer hvad
  • Afstemninger
    • Kantineleveradør
    • Personaleforening

Programmet fortæller selv hvilken dato, der er den mest populære eller hvilket cateringfirma, som flest medarbejdere har stemt på i forhold til frokostordningen.

Både som deltager og arrangør kan du vælge om du vil orienteres, når nogen har leveret data til den Doodle, du er en del af.

“Uundværligt værktøj i disse tider, hvor alle har travlt med alt muligt, og det at finde et tidspunkt til en simpel kaffeaftale kan være en udfordring.”

Jeg bruger Doodle.com til næsten alt hvad jeg planlægger, og jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke brød sig om koordinering via dette værktøj. Så prøv det! Det virker sikkert også for dig!

Jeg er bare en stor krusedulle, som har brug for både kærlighed, rod, krusedulletegninger i massevis, kalender og at have styr på tingene for min egen og min families skyld. Derfor er jeg er DoodleMor! En mor som alle andre, som har brug for planlægning for at kunne fungere bare nogenlunde normalt.

Lidt “krusedullet” har man vel lov at være?

KH DoodleMor

 

SMID DIN KOMMENTAR HER:

  • Hvor stor en krusedulle er du?
  • Har du prøvet Doodle? Ville det gøre planlægningen af din næste event eller almindelige aftale nemmere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.