I den kommede uge har min søster og hendes amerikanske mand besøg fra USA. Det er min søsters værtsmor og bror fra South Dakota. Hun var på udveksling derovre for ca 12 år siden, og har stadig tæt kontakt med familien derovre. Nok især fordi hun giftede sig med sin “High School Sweetheart”!
Men vi kender også familien i USA og vi har besøgt dem to gange. Så jeg har glædet mig helt ustyrligt til at se dem igen!
De har været til frokost hos os i dag og så kommer de hos os hele weekenden den 9.-11. maj – sammen med min søster og hendes mand.
Vi har virkelig nydt dagen i dag. Det er vidunderligt at være sammen med så positive mennesker. De var meget begejstrede for frokosten, som primært bestod af brød, pålæg, salater og god øl. Vi gik en lille tur i vores lokalområde, hvor de viste stor begejstring over legepladser, daginstitioner, skolen og især cykelstierne.
Svævebanen på skolens legeplads var også et stort hit. I USA er den slags kun for voksne ellers ville det være lige et “A lawsuit, waiting to happen”!Jordan
Tror aldrig jeg har mødt nogen, som er så facineret af hverdagting, som de er. Så må man bare nyde det, og være tilstede i nuet sammen med dem. Vi danskere kunne godt lære noget af deres taknemmelighed og glæde over de små ting.
Jordan, som sønnen hedder, har studeret så meget dansk som muligt den sidste uge, så han kunne sige “Tak, Vi ses og farvel”. Herligt, at han har gjort sig umage inden deres besøg.
En lille sprogbarriere: “Mor, jeg kan kun høre… Bla… Bla… Bla…, når de siger noget” Krudtuglen, 3 år
Min søster er heldigvis også en planlægningfreak (Kærligt ment). Så derfor har hun lavet et fint program for deres besøg. Næsten som når de kongelige er ude i verden. Så jeg skal faktisk primært sørge for husly og mad til de kære længeventede gæster.
I løbet af ugen skal de opleve alt muligt i og omkring Århus, Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
De vil bare gerne opleve alt, hvad der er dansk og spise så meget dansk mad som muligt. Så det glæder jeg mig til at være med til.
Det skal de opleve:
Når de kommer i weekenden har vi følgende planer:
- Lave snobrød på den nye bålplads.
- De kender ikke snobrøds-konceptet, så det skal de helt sikkert prøve
- Spise stægt flæsk med persillesovs og nye kartofler.
- Min amerikanske svoger kalder det “Superbacon”, og glæder sig til at vise det til de to andre.
- Lang gåtur i dyrehaven og spise is på Bakken
- Spise frokost i Lund, Sverige og se de fine gamle gader og smukke kirker derovre.
- De vil gerne lige nå at opleve Sverige, når de nu er i Europa.
- Min søster tager dem også med rundt i København en hel dag, ved at hendes “bror” ønsker sig en tur på Christiana.
Hvis du har andre ideer til oplevelser, som de ikke må gå glip af, så skriv endelig en kommentar!
Jeg er spændt på, hvad de synes om kolonihaven, for der skal de nemlig bo. Det er jo meget dansk og anderledes, så ser frem til at give dem den oplevelse.
Men det betyder også, at jeg skal bruge det meste af dagen i morgen på hovedrengøring af stedet efter vinteren. Men når de så har boet der, så er der klar til at vi kan flytte derned og bo hele sommeren. Så jeg satser på, at sommeren sådan rigtig starter om senest 14 dage.
God weekend – og husk at nyde de små ting!
KH DoodleMor
Comments 7
mit bud var også den hyggelige del af Christiania, nemoland og søen bagved. Ellers tænkte jeg Kronborg, er amerikanere ikke vilde med alt der har historie?
Author
Hej Katja, Tusind tak for ideerne! Dejligt med noget specifikt på Christiana, da vi ikke er så stedkendte derude. Et slot kunne helt klart have interesse! Skøn ide! Kh Lone / DoodleMor
Lyder som en skøn plan din søster har lavet og som nogle dejlige mennesker. Det er så fedt at opleve andres perspektiv på ting som vi tager for givet !
Hvis i skal til vestkysten – synes jeg i skulle kigge forbi Klitmøller.
Venligst Kristina
aka Frøken Foodie
Author
Hej Kristina. Vi har også virkelig taget deres positive indstilling til os. Det er utroligt hvad det gør ved humøret, når man tager smilet på i alle sammenhænge 🙂 Tror ikke vi når til Nordjylland denne gang, desværre. Havde ellers gerne vist dem alle de skønheder, der findes deroppe 😉 Kh Lone aka DoodleMor
Øv det var ærgerligt – det er er virkelig skønt sted 🙂 hvor ved vestkysten regner i med at ramme (den er jo ret lang :-))
Ja det er en sindsyg god livsindstilling at havde.
/Kristina
PS dejlig blog du har dig
Author
Vi rammer primært den sydlige del af vestkysten, fra Ringkøbing og nedefter. Mine forældre har sommerhus med Hemmet Strand, så det er udgangspunktet.
Tusind tak for “roserne” til bloggen, de varmer mit blogger-hjerte 🙂 Altid dejligt, når nogen får glæde af indholdet 🙂
Kh Lone / Doodlemor
Pingback: Rejsen til Amerika #1: Drømmen | DoodleMor