Livet som selvstændig: Del 1 – Den store beslutning.

DoodleMor Blogindlæg, Livet som selvstændig Leave a Comment

Der er sket store ting her hos os de sidste mange måneder, og mit fokus har været andre steder end her på bloggen.

Årsagen er, at jeg har besluttet mig for at blive selvstændig. Så jeg har arbejdet hårdt på fundamentet til Golden Agenda, som min virksomhed hedder.

Det har været en kæmpe stor beslutning for gemalen og jeg.  Jeg har gemalens fulde opbakning til projektet og vi tror begge to på, at det vil give os et endnu mere harmonisk familieliv.

At være selvstændig har aldrig før været et mål for mig. Jeg havde en lille grafisk virksomhed i kort tid, da jeg var 22 år. Men dengang valgte jeg at forsætte min kontoruddannelse. Derfor lukkede jeg firmaet igen.

Nu har jeg fundet mit rette kald, og derfor jeg har også sagt farvel til mit faste job, og 100% HELLO til livet som selvstændig.

Det er den vildeste beslutning jeg har taget i meget lang tid, men en af dem, som føles allermest rigtig!

 Hvorfor lige nu? 

Hjemme hos os bestræber vi os på at leve et nærværende familieliv fyldt med sociale festligheder skabt ud fra kreativ planlægning. Det har du nok opdaget, hvis du har fulgt med i noget tid.

 

Det kræver planlægning, prioritering og overskud at leve et familieliv, som vi har valgt det. Men vi elsker det, og vil have endnu flere gyldne stunder i vores liv.

Derfor er det nu, jeg tager chancen og forfølger mine drømme.
Efter mange år med jobs med mange arbejdstimer glæder jeg mig til at styre min tid helt selv.
Det kræver selvfølgelig en hel masse planlægning og selvdisciplin.

Planlægning er min spidskompetence, og selvdicsiplinen er jeg ret sikker på kommer helt af sig selv, når jeg får lov til at arbejde med det jeg brænder mest for.

Jeg vil løbende skrive om tankerne omkring alt det der ligger bag at drive sin egen virksomhed. F.eks. økonomien bag, friheden, planlægning af hverdagen og drømme for fremtiden.

Hvis du vil være sikker på at følge med i serien om livet som selvstændig, så tilmeld dig endelig mit nyhedsbrev.

 Min hjertebusiness 

Golden Agenda er en kreativ kursusvirksomhed. Her hjælper jeg familier til at finde glæden ved det enkle liv, så de får balance mellem hverdagens effektive tandhjul, deres store drømme og et nærværende familieliv.
Igennem foredrag, mentorforløb og personlig rådgivning vil jeg inspirere andre, til at skabe et nærværende familieliv fyldt med kreativitet, frihed og overskud.
Det er min overbevisning, at det handler mere om redigering end forandring, når du vil skabe en harmonisk hverdag og udleve dine drømme.
Du kan allerede nu følge med i mit nye univers Golden Agenda.
Så kan du få endnu større indblik i, hvordan kreativ planlægning kan skabe nærvær, frihed og overskud i hverdagen. 
Det er her jeg deler endnu flere af de værktøjer, som gør alle de kreative familieaktiviteter på Doodlemor.dk mulige.
Kontakt mig endelig på Hej(a)goldenagenda.dk, hvis du vil vide mere, jeg vil elske at høre fra dig!

 Mit Krealoft er åbent

Mit nye dejlige Krealoft kommer til at danne rammen om min nye virksomhed.
Her vil jeg have mit daglige kontor, holde strategi- og planlægningsdage med mine kunder og mine online foredrag sendes herfra. Jeg har allerede afholdt de første kreative workshops med god succes.
Og jeg har flere dejlige kvinder i mentorforløb, så jeg hjælper dem med at sikre, at deres hverdag bliver redigeret tilpas, og de når i mål med deres drømmeplaner.
Jeg vil løbende holde gratis online foredrag, hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gerne mit gyldne nyhedsbrev

Du kan også finde det nye univers på de sociale medier: Facebook og Instagram

 Kreative workshops med DoodleMor 

Min blog her forsætter selvfølgelig i bedste velgående, og der kommer endnu mere indhold i løbet af 2017!
Jeg kommer også til at holde sjove kreative workshops rundt omkring i landet.
Her bliver DoodleMors verden er udgangspunktet, så temaerne bliver fx “Planlæg en børnefødselsdag – for forældre og børn mellem 5-10 år.

Hvis du har andre ideer til workshops for børn og forældre, eller har lyst til at invitere mig ud til dig og dit netværk/arbejdsplads – Så kontakt mig endelig: DoodleMor(a)Hotmail.com eller tlf. 26247346.

 

Hvis du har spørgsmål til livet som selvstændig, skriv endelig til mig.

 

Jeg håber, at du har lyst til at følge med, og måske endda være med i mit nye gyldne univers!

Kh DoodleMor / Lone


Få mine bedste tips og tricks om planlægning af hverdag og fest:

DoodleMorLivet som selvstændig: Del 1 – Den store beslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *