Prinsessen laver mad

Børn i køkkenet – Vi laver guacamole

DoodleMor Børn i køkkenet, Mit madværksted Leave a Comment

Jeg elsker at have ungerne med i køkkenet! Sidste gang lavede vi guacamole, rollingerne elsker det. Vi bruger det i wraps, burgers, til nachos, som dip og i sandwich.

Når jeg tager dem med i køkkenet, så sikrer jeg mig, at der er opgaver til dem, som de kan hygge sig med, uden at der skal opnåes et præcist resultat. Rigtig mange grøntsager behøver ikke have en bestemt form i salat. Så der kan de bare slå sig løs. Boller og andet bagværk behøver heller ikke være i en præcis form hver gang.

Så længe vi har det sjovt sammen i køkkenet, så skal maden nok komme til at smage godt!

Rollingerne har fået deres egne køkkenredskaber i julegave. Det er en stor hjælp at redskaberne er tilpasset deres små hænder. Alle redskaberne er købt hos Kitchen4kids.dk. Alle redskaberne er sikre, så de ikke skærer små fingre. Så kan jeg også slappe af, mens vi laver mad.

Opskrift på vores yndlings guacamole

  • 3 modne avokadoer (skal kunne moses nemt med en gaffel)
  • 10 cherrytomater eller 2 alm. Tomater
  • 1/2 dl creme fraiche
  • 1 tsk citronsaft – gerne fra flaske
  • 3-4 fed hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du:
Avokadoerne skæres ud i tern og moses godt med en gaffel. Tilsæt citronsaft og rør godt rundt. Hvidløg hakkes fint eller presses.
Hak tomaterne fint og tilsæt sammen med creme fraiche. Smag til med salt og peber.

Hvidløgssmagen kan først rigtig smages efter et kvarters tid. Så det er en god ide at lade guacamolen hvile lidt, inden der evt tilsættes mere hvidløg. Nyd det sammen med din yndlingssnack eller som godt sundt tilbehør.

Vi spiser det gerne sammen med nachos eller putter det i burgers.

Hvad laver du med dine børn i køkkenet? Kom gerne med tips og gode ideer!

Læs mere om mad og opskrifter i Mit madværksted

Rigtig god fornøjelse!

Kh DoodleMor og rollinger

 

DoodleMorBørn i køkkenet – Vi laver guacamole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *