Fastelavnsboller

Opskrift: Fastelavnsboller med hindbærskum

DoodleMor Blogindlæg, Børn i køkkenet, Mit madværksted 1 Comment

Boligmagasinet har været så søde at dele billedet af vores fastelavnslækkerier på deres Instagram.

Billedet har fået mere end 1400 likes! Jeg er så stolt!

Så nu er jeg kommet til at love nogle af alle mine dejlige følgere på Instagram at dele opskriften her på bloggen.

Det jeg elsker, ved præcis de her fastelavnsboller er, at de indeholder både vaniljecreme og skum, syrlig lækker hindbærskum!

De er nemme at lave, smager godt og ligner en million – og børnene kan sagtens være med!

Fastelavnsboller 


Dej til ca. 16 stk.

  • 2 dl mælk
  • 50 gr gær
  • 50 gr sukker
  • 1 knsp salt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl fløde
  • 130 gr. smør, smeltet og afkølet
  • ca. 500 gr. hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling

 Sådan gør du 

  • Lun mælken
  • Opløs gæren i den lune mælk
  • Tilsæt sukker, salt, kardemomme og vaniljesukker.
  • Smelt smøret
  • Hæld fløden ned i det smeltede smør og det hældes i dejen
  • Melet vendes i / røres i på maskine – hold 50 gr tilbage, så du sikrer dig, at dejen ikke bliver tør.
  • Ælt dejen godt

Dejen skal være blød, men ikke snasket. Overfladen skal være glansfuld og lidt fedtet.

Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse – ca. 1 time.

Lav vaniljecremen mens dejen hæver, så cremen også kan nå at køle af.

Vaniljecreme 

Vaniljecreme 

  • 3 1/2 dl mælk
  • 60 gr sukker
  • 3 æg
  • Kornene af en vaniljestang + den tomme vaniljestang
  • 3 spsk maizena

Sådan gør du 

2 1/2 dl mælk, sukker, æg, vaniljekorn og den tomme vaniljestang kommes i en lille gryde ved svag varme.

Maizena opløses i 1/2 dl. af mælken i en lille skål og hældes i gryden.

Kog cremen under jævnlig omrøring til cremen tykner. Det tager ca. 7-10 minutter.
Lad cremen køle af i køleskabet.

Sådan formes bollerne 

Slå dejen ned og form den til mindre boller. Hvis du laver 16 stk får de en god størrelse, hvor én til hver kan være nok, og to også kan rummes.

Tryk hver bolle helt flad eller rul evt. ud med en kagerulle og læg en skefuld creme på midten.

Saml dejen om cremen og luk bollen godt til. Læg bollen med lukningen nedad på en bageplade.

Lad bollerne efterhæve tildækket på pladen i 45 minutter.
Pensl med sammenpisket æg lige, inden de sættes i ovnen.

Bag bollerne ca. 12-15 minutter ved 180 grader varmluft.

De skal være gyldne og gennembagte. Lad bollerne køle af på en rist.

Rosa fra Rouladegade laver glasur og pynter fastelavnsboller   – Find kostumer her:

Festlig pynt

Du kan nøjedes med at give bollerne farvet glasur, især til børn.

Når du skal fylde dem hindbærskum, skal du skære bollerne næsten helt igennem. Så du kan åbne dem skråt op.

Bollerne pyntes først med med glasur, som laves af følgende:

  • 1 dl. flormelis
  • 1 spsk. vand
  • 1 dl. kakao

Rør de tre ting rigtig godt sammen, og smør det på bollerne med en teske.

Hindbærskum 

  • 2 dl fløde piskes til blødt skum
  • 2 spiseskefulde hindbærmarmelade vendes i skummet.

Det fyldes i en sprøjtepose og sprøjtes ind i fastelavnsbollerne, ved at låget tippes godt op og forsigtigt slippes omkring skummet.

Nydes i godt selskab! Dit eget eller sammen med andre!

Rigtig god bagelyst!

 Fastelavnspimpede Møs fra DoodleMor

 

DoodleMorOpskrift: Fastelavnsboller med hindbærskum

Comments 1

  1. Pingback: Unikt fastelavnskostume af slidte jeans og t-shirts | DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *