Konfirmationsshow

Konfirmationsdrømme anno 2023 – Hvad drømmer dit barn om?

DoodleMor Blogindlæg, Højtider, Planlægning Leave a Comment

Så er der endnu engang udsigt til fest! Konfirmationsfest!

Så Tøsepigen og jeg er begyndt at drømme. Vi drømmer stort!

Drømmene skal danne grundlag for den endelige fest, og nu tænker du måske allerede, at det bliver super vildt. Men det gør det faktisk ikke. Det viser sig nemlig, at når det hele bliver talt igennem, så er det vigtigste måske bare hyggen til festen og en My-selfie.

Så jeg vil klart anbefale, at du starter med en god hyggelig snak og brainstorm sammen med dit barn. Så I får talt om, hvad han eller hun drømmer om. Ofte drømmer de unge ikke så stort og dyrt, som vi tror, de gør.

En god forventningsafstemning er altafgørende.
Så undgår du at slå festen unødigt stort op og slipper for en masse bekymringer.

Start gerne med en dialog om hvem-hvad-hvor:

  • Hvem skal med til festen?
  • Hvad skal vi spise og drikke?
  • Hvor skal vi holde det?

Når de store linjer er på plads, kan man gå til selve detail-planlægningen: hvad gør vi med tøjet, hvor køber vi drikkevarer, og hvem sørger for maden.

Jeg har lavet den store tjekliste klar, som jeg selvfølgelig deler med dig. Se min tjekliste her: Konfirmation 2023: Tjekliste til festplanlægning

Tjeklister til konfirmationDe store drømme

Min datter har læst Vi Unges særudgave om konfirmation, og hun ønsker sig også deres bog om konfirmation, hvor hun kan skrive om drømme og oplevelser.

Hendes største ønske er en My-Selfie og sammen med den vil hun gerne have en super smuk baggrund, så hun og veninderne og resten af gæsterne kan tage masser af sjove, skøre og fantastiske billeder hele dagen lang.

Hun ønsker sig et farvetema i rosa, hvid og guld. Så må der gerne være lækker mad og masser af børn med til festen.

Invitationen skal nok have nogle billeder på. Der er masser af temaer at vælge imellem til invitationen. De er fra Ink Saloon

Der findes flere dygtige leverandører til fest, og nogle af dem jeg beundrer mest, og som jeg håber, vi får brug for er:

Party in a box udstillingValg af kjole

Vi har været til konfirmations modeshow to gange for at se på kjoler. Det var så skønt. Det er en dejlig oplevelse at få sammen.

Hun har allerede en ide om, hvilken kjole, det skal være. Og skoene er også næsten valgt.

Se tips om køb af kjoler i tjeklisten.

Modeshow

Konfirmations modeshowSådan samler du alle ideerne

Et rigtig godt sted at gemme kreative ideer er Pinterest. Så jeg håber, at du allerede har “mødt hende”.
Den kreative platform gemmer viden om alt, fordelt på opslagstavler, som du selv vælger og skaber. Det er også her vi gemmer ideerne  til konfirmationen.

Her kan I samle alle tankerne om tema, pynt, mad, tøj, drikkevarer, musik og underholdning ét sted.

Se vores opslagstavle – klik på billedet og se alle ideerne:

Pinterest opslagstavle

Alt det andet, du skal vide

Jeg kommer til at skrive mere om planlægningen løbende. Så følg med på Instagram eller tilmeld dig det sjældne men værdifulde nyhedsbrev: 

Få nyhedsbrevet og bliv inspireret til et kreativt nærværende familieliv

Del gerne dine tips

Hvis du har nogen gode tips til at give hende og andre unge en ekstra særlig dag, så skriv endelig en kommentar herunder. Det vil vi sætte stor pris på.

Møs fra DoodleMor og datteren

Mor og datter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.