Pizza pepperoni

Børn i køkkenet – Vi bager Pizza

DoodleMor Blogindlæg, Børn i køkkenet, Ferie, Mit madværksted 5 Comments

Pizza er en af vores yndlings retter herhjemme! Vi elsker faktisk pizza! 

Rollingerne elsker at lave deres egen pizza + en ekstra til madpakken næste dag.

Det vigtigste er en rigtig god pizzadej! Den kan enten laves 1-2 døgn før den skal bruges eller samme eftermiddag. Opskriften er lidt forskellig især mængden af gær, salt og sukker.

Opskriften på pizzadejen har jeg fået af Pizza-Frederik! Min pizzaguru!

Han har udviklet verdens bedste pizzasten til grill – den hedder Fredstone.

Prisessen elsker at være med til at lave dejen, så hun får små skåle med ingredienserne og rører selv dejen, indtil den skal have en god lang tur i maskinen.

Når rollingerne er med i køkkenet, går vi i gang i god tid.  Der skal være tid til alle deres sjove påfund og ekstra tid til at skære grøntsager og pølser mv ud.

De bruger redskaber fra Kitchen4kids. De er sjove, børnevenlige og meget sikre, så ingen skærer sig i de små hænder.

Vores yndlingstoppings:

  • Pepperoni
  • Cocktailpølser i mindre stykker
  • Ananas
  • Parmaskinke
  • Cherrytomater 
  • Rød peberfrugt
  • Pesto
  • Frisk mozerella

Når alt pizzafyld er klar stiller vi det i den rækkefølge, det skal på pizzaen:

Tomatsovs – revet ost – kød – grønt – frisk mozerella – pesto.

Det bedste vi ved, er at bage pizzaerne i grillen ved 400-500 grader. Så bliver de virkelig lækre! Så ægte italienske pizzaer!

På en almindelig hverdag bager vi dem i ovnen på pizzastenen ved 250 grader. Pizzasten kan også købes i en almindelig isenkræmmer. Men jeg anbefaler klart Fredstone.

Men du kan også finde bagesten her: Bagesten.dk

HVERDAGSTIP: Hvis det skal gå hurtigt, så kan dejen købes færdig. Hvis man bager den på en pizzasten, bliver det faktisk helt ok.

Nu har Prinsessen fået sin egen maddag. Hun bestemmer, hvad vi skal spise og vi hjælper hende med at lave maden.

Men hun bestemmer i køkkenet den dag (det er hun allerede god til!)

Håber, at du har lige så meget lyst til hjemmelavet pizza nu, som jeg har!?

Fortæl mig endelig om, hvad I laver af mad, når rollingerne er med i køkkenet!

Jeg vil så gerne høre om dine erfaringer. Smid en kommentar herunder – så er du en skat 😉

God maddag! Spis løs!

KH DoodleMor

 

Tak fordi du læste med! Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook – så bliver jeg glad 🙂

Comments 5

  1. Pingback: Opskrift: Mormors fødselsdagsboller | DoodleMor

  2. Pingback: Må dine børn rulle cigarer eller er deres hænder kun til pæn Ipad-brug? | DoodleMor

  3. Pingback: Må dine børn rulle cigarer eller er deres hænder kun til pæn Ipad-brug? | DoodleMor

  4. Pingback: Hvad kan du forvente at opleve hos DoodleMor i 2018? | DoodleMor

  5. Pingback: Kreativt skoleskema og ideer til hygge et lukket land? | DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.