Til ca. 8 personer.
Det skal du bruge:
Til kransekagedejen:
400 g. ren rå marcipan
110 g. flormelis
30 gr. past. æggehvider / 1 æggehvide
Sådan gør du:
- Ælt marcipan og flormelis godt sammen – gerne i en røremaskine.
- Tilsæt de past. æggehvider lidt ad gangen til massen er ensartet.
- Lad dejen hvile i køleskab i mindst 2 timer – gerne op til 24 timer.
- Rul dejen ud i to lange stænger. Brug lidt flormelis til at rulle i, hvis det klistrer lidt.
- Hver stang trykkes let ned på den halvdel, der vender mod dig selv, så der dannes en blød trekant af stangen.
- Skær stængerne i henholdsvis 8 cm, 10 cm, 12 cm, 14 cm, 16 cm osv. til dejen er brugt op – og husk en kugle til toppen.
- Form stængerne til ringe, tryk dem lidt flade og kom dem på en bageplade, gerne med lidt afstand.
- Bag ringene i en 200 grader varm ovn i 12 – 14 min. til de er let gyldne. (180 gr. varmluft)
– gerne med en ekstra bageplade under den kagerne ligger på. - Lad ringene køle af.
Glasuren:
50 g. sigtet flormelis
20 g. past. æggehvider
- Pisk flormelis og æggehvider til det er luftigt og kridhvidt og kom glasuren i en sprøjtepose.
- Pynt ringene – lad glasuren tørre lidt.
- Stabl ringene til en kransekage – brug lidt glasur som lim.
- Pynt gerne kransekagen med en lille smule glitter i form af serpentiner eller lignende.
Nyd den sammen med bobler og godt selskab!
Lad dig inspirere:
Godt nytår!
Comments 2
Pingback: Planlægning af Nytårsaften | DoodleMor
Pingback: Nytårsmenuen | DoodleMor