Hvad skal der foregå til en pigefødselsdag, når man fylder 11 år?
Åbenbart ikke så meget.
Så Mor her må skrue sit planner-gen lidt ned. Pokkers!
Men det er dejligt, at jeg har fået talt med Tøsepigen om festen af flere omgange, så hun har haft tid til at tænke over, hvad der er vigtigt for hende.
Det vigtigste er: At alle pigerne fra klassen bliver inviteret til aftensmad og hygge.
Invitationen har vi lavet gratis her: Lav invitationer; Nemt, hurtigt og sjovt!
Pynt uden tema
Det har været en udfordring at få Tøsepigen til at fortælle mig, hvilken slags pynt hun kunne tænke sig.
Men vi skal da heldigvis pynte rigtig fint op. Det vil hun gerne have!
Det er vi gode til, og vi elsker det.
Så jeg tog hende med i Søstrene Greene og Tiger, og der fandt vi en masse fine sager, som kan være basis i pynten. Du kan næsten se på billedet, at der alligevel er skabt et farvetema, så det skal nok blive flot. Jeg har også fundet nogle vifter og pompom’er i Netto, som vi også kan bruge.
Ønske nr. 1
Balloner med helium er det største ønske. Det havde lillebror til sin fest i februar, så hun har ventet på sin tur.
Så det har vi fået bestilt i god tid. Så vi endda kan lave ballonerne ekstra gode, så de kan svæve i 5-7 dage. Så helium, “holdbarhedsdims” og de fleste balloner er købt her: gaspatroner.dk
Vi har dog også taget lidt pynt med hjem fra ferien i Florida. Jeg glæder mig helt vildt til at se guldballonerne med lys i.
Gaveideer
Når piger rammer 10-12 års alderen, har de efterhånden en skarp holdning til alt. Herunder hvad de ønsker sig.
De ønsker sig ofte ikke legetøj, men i stedet ting til at have på eller til at pynte på værelset.
Nogle af de største gavehits fra familien var:
- En smuk ring, som hun bruger hver dag – se smukke ringe fra Jane Kønig her: Jane Kønig
Smykker er altid et hit hos piger, og de nye moderne designs gør det mere attraktivt for de helt unge piger at bruge smykker hverdag. - Et fint rosa sengetæppe til sin store nye seng.
- Et kamera, som printer billederne med det samme- Fx Instax Mini 9 eller Kodak MiniShot
Der findes masser af tilbehør til kameraet, som er oplagte som venindegaver.
Hvad skal I lege?
“Vi skal ikke lege noget særligt”, lød svaret. Vi skal bare hygge og snakke, og måske se film eller hoppe i trampolin. (Så præcis det samme, som de altid gør)
Men det er hendes fest, så hun bestemmer.
Men hvis du har gode ideer til små lege, som er sjove for 11 årige piger, så skriv endelig et tip herunder. Det er altid godt at have noget i baghånden 😉
Hun vil dog gerne have glowsticks, så dem skal vi have fundet i store mængder. Man kan aldrig få for mange glowsticks.
Hvad skal I spise?
Normalt laver vi noget lækkert mad eller har børnene med i køkkenet fx pizza-workshop, og det er super sjovt.
“Vi skal have pizza fra Pizzamanden” sagde hun beordrende, så jeg med det samme forstod, at det ikke var noget vi skulle diskutere.
Jeg prøvede alligevel forsigtigt at foreslå, at vi kunne lave pizza i grillen. Men kunne straks se på udtrykket i hendes lille fine ansigt, at det ikke var en ide, som ville få ben at gå på.
Hun vil også gerne have drinks og nok også milkshakes. Så det venter jeg på en yderligere specifikation af.
“Vil I så have nogle snacks?” (Altså noget får jeg vel lov til at forkæle med?)
“Vi skal have vandmelon i små stykker i de der bambus-både, og så vil jeg gerne have de der små amerikanske kiks med ost og kylling, som vi selv skal samle”.
Godt så.
Så må jeg jo se, om jeg kan finde noget, der kan ligne det her:
Til dessert har hun bestilt popcorn, chips og slik. Der er vist også noget med en kage, som hendes far skal lave til hende. Men hun har endnu ikke afleveret kravspecifikationen, så han ved endnu ikke, hvad hun forventer og forestiller sig.
“Det skal nok være nogle små kager, så man får hver sin kage” – lød den seneste ønsketænkning.
Her er nogle af hendes tidligere fødseldagskager:
Rejsefest med kuffertkage
Sommerfest med bærkage
Ananaskage til ananasfest
Nu håber vi bare, at vejret bliver dejligt, så festen kan holdes på terrassen. Så tænder vi lyskæderne og lanterne, så det bliver ekstra festligt. Det kan også være, at vi tænder et bål for hyggens skyld.
Jeg skal nok være alene hjemme med pigerne, hvis ikke jeg scorer en sød veninde til at holde mig med selskab, så “wish me luck”!
Møs fra DoodleMor / Lone
Her finder du links til mine yndlings-party-webshops:
- Creative Wood – Smukke unikke skilte / invitationer / bordkort i træ og akryl
- Dreamshop.dk – festartikler og pynt til enhver fest
- Purpleandpink.dk – Færdige festpakker
- Rito.dk – Balloner og kreative ting til pynt, som du selv kan lave
- Coolstuff.dk – Candyfloss-maskiner og andre seje gadgets
- Temashop.dk – Udklædning, accessories og dekoration (Prisgaranti)