Postkort fra Florida

DoodleMor Blogindlæg, Ferie 1 Comment

Kære søde dig,

Vi nyder sommeren her i Florida, hvor der er fantastisk og super varmt hele tiden.

Alle vores forberedelser har båret frugt, og alt klapper på den fedeste måde.

Børnene vil helst være i poolen eller ved stranden, så det bruger vi meget tid på 😉 Solen skinner nærmest hele tiden, så vi bruger rigtig meget solcreme. Heldigvis har de nogle smarte spray-solcremer med høj factor uden kemikalier til billige penge.

Dagene er også krydret godt med Disney World, SeaWorld, Clearwater Beach, Sanibel Island – hvid strand med smukke konkylier og muslinger, heldagstur i åben Mustang – Gemalens drengedrøm 😉 Det var så sjovt!

Vi nyder lige nu at bo i “vores hus” i Fort Myers, hvor vi har egen pool, og vi skal fejre 4. July her i morgen. Vi har fundet en park, hvor vi kan tage på picnic og se fyrværkeriet.

Derefter går turen til Key West i tre dage og til sidst Miami i tre dage. På vej dernedad skal vi ud og sejle i en sumpbåd i Everglades og se alligatorer og andre seje dyr.

Her får du lige lidt stemningsbilleder:

Vores pool

Vores helt egen pool og spa

Solen går ned over Fort Myers

Solen går ned over Fort Myers

Mustang capriolet

Drengedrømme går i opfyldelse!

Tøsepigen og jeg i Tampa

Tøsepigen og jeg i Tampa

Avokado og frisk hummer! Lækkert!

Avokado og frisk hummer! Lækkert!

Disney World

Disney World er en artikel for sig, men vil bare sige, at fyrværkeriet og lysshowet på slottet er med sikkerhed noget af det smukkeste jeg nogensinde har set!

Stemningen krævede nogle små lykkelige tårer af ren taknemmelig over, at vi har mulighed for at give vores børn og hinanden denne vidunderlige ferie.

 

Se en lille bid af fyrværkeriet her; 36B14ADC-2034-41BA-A4D2-525E07E21E0

Det varede mere end 30 min. Men her er bare 15 sek 😉

Badevandet i havet og i alle pools er også 28-30 grader, så det føles som et badekar. Det er faktisk svært at bruge vandet til afkøling, når luften er 37 grader og føles som 45!

Vi spiser også en masse lækker mad, og især fisk, skaldyr og frisk frugt 🤩

Rigtig god ferie til jer, der suser afsted om lidt!

Feriemøs fra DoodleMor / Lone & Co.

Comments 1

  1. Pingback: Grubleri #16 – Hurra for flere farver i hverdagen | DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.