Snobrød

Bålplads i haven #1 – Planlægningen

DoodleMor Blogindlæg, Planlægning 10 Comments

I vores rækkehushave er der ikke noget man kan give sig til. Vi har græs og fliser og et par buske, samt et meget sørgeligt bed, som fortjener at sige farvel.

Så hverken rollingerne eller voksne gider at bruge tid udenfor. Da vi er “udemennesker” og bruger hele sommeren udenfor, når vi bor i vores kolonihave, kunne vi ikke blive ved med at holde ud at være indenfor om vinteren.

Så vi måtte gøre noget! Hvilken aktivitet kunne vi finde på, som er attraktiv om vinteren, men som kan bruges hele året? Den skal kunne nydes af både børn og voksne – og gerne være brugbar, når vi har familie og venner på besøg.

Svaret blev: En bålplads! 

Kunne du forestille dig at have en bålplads, hvor I kunne bruge mange timer sammen udenfor? Smid gerne en kommentar 🙂

 Planlægningen

Vi startede med at gå ud i haven og finde ud af, hvor bålpladsen skulle placeres.

Her kan du se, hvordan haven så ud inden bålpladsen:

 

Vi har tidligere lavet en hyggelig og enkel bålplads ved mormor og morfars sommerhus:

 

Men vi fandt ud af, at vi ville have noget, der fyldte lidt mere i haven. Så vi søgte nettet tyndt for ideer til båldspladsen, og her er den vi forelskede os i:

Så gik vi igang med at tegne og fortælle. Alle i familien lavede deres eget bidrag til drømmebålpladsen:

 

Økonomi

Ud fra de tegninger vi lavede, kunne vi jo godt se, at det ville blive lidt dyrere at lave bålpladsen end vi først havde regnet med. Så det er altid en god ide lige at tænke på budgettet, inden man går i gang.

Hvis vi havde holdt os til den enkle model kan det gøre for ca. 400 kr. Så skulle vi kun have et brøndrør til 250 kr + sten til en lille kant rundt om – ca 150 kr.

Men vi har alligevel besluttet os for at finde pengene til “den store model”. Den skal gerne bruges i mange år og være en fryd for øjet, hver gang vi kigger ud af stuevinduet.

Jeg laver et detaljeret budget og lægger på bloggen hurtigst muligt.

Arbejdsplan 

  • Lav budget
  • Mål op til bålpladsen
  • Grav ud – ca 20 cm dybt fra græskanten
  • Køre græstørv væk – ca tre læs på traileren
  • Stamp jorden – hop en tur rundt! Gerne hele familien
  • Hente grus på fællespladsen / Hente i grusgrav
  • Hæld grus på i ca 10 cm lag
  • Sætte sten i kanten hele vejen rundt
  • Bestil stenmel til levering – ca 1 ton. (Bauhaus)
  • Køre stenmel på pladsen
  • Bygge bænk
  • Lægge brænde under bænk
  • NYDE DET HELE!

Så er det bare om at komme i gang!

Følg med i den kommende uge, hvor jeg fortæller om hyggelige arbejdsdage for hele familien og det endelige resultat!
Like gerne min facebookside, så får du besked om nye indlæg.

Hvad laver du med dine børn i haven?

Jeg elsker inspiration og kommentarer! Så byd endelig ind – It’s only fair to share!

Jeg svarer også gerne på spørgsmål, så bare spørg løs!

Hav en dejlig dag!

Havehyggehilsner fra DoodleMor 

Comments 10

  1. Pingback: Bålplads i haven #2 – Sjove arbejdsdage | DoodleMor

  2. Pingback: Børn i køkkenet: Søde bagte æbler  | DoodleMor

  3. Pingback: Mad over bål: Bagte æbler | DoodleMor

  4. Pingback: Bålplads i haven #3 – Resultatet | DoodleMor

  5. Pingback: Bålplads i haven #2 – Sjove arbejdsdage | DoodleMor

  6. Pingback: Store havedrømme for rækkehushaven | DoodleMor

  7. Pingback: Bålplads i haven #4 – Målene på bænken | DoodleMor

  8. Mega fed bålplads. Vi er igang med noget det samme. Men er usikre på hvor lang afstanden skal være, mellem bænk og bålfad. Vi har snakket om 1 meter, og er usikre på om det er for meget

    1. Post
      Author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.