Dagbog fra et lukket land – Dag 10 – Hvornår bliver Danmark frit?

Dagene er går. Vi er stadig hjemme og skal være her til efter Påske.
Morgenerne startes langsomt op. Vi så med i morges, da der var morgensang på DR.

Vi varmende op og fik os et godt grin af bevægelserne og de sjove ansigter.

Da vi så skulle synge “En lærke letted, og tusind fulgte”, blev jeg simpelthen så rørt, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.

Selvom sangen er skrevet til befrielsen i 1945, så passer den så smukt og samtidigt skæmmende præcist til situationen lige nu.

Efter andet vers kunne jeg ikke synge mere;

2. Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.

Se hele sangteksten her

Jeg drømmer allerede nu om, hvordan livet var før Corona-krisen, og hvordan det kan blive efter.

Drømmen om livet efter Corona

Jeg ser mig selv i en sommerkjole danse ud i solskinnet sammen med alle dem jeg elsker omkring mig. Vi har vores cykler med og er på vej til stranden, hvor vi skal lege og hygge os sammen hele dagen, helt tæt på hinanden.

Jeg ved godt, at det lyder som en gammel film. Men det skal faktisk være en ny film, om hvordan danskerne kom hinanden endnu nærmere efter måneders isolation og krise.
Et uventet skift i adfærd i en tid, hvor alle egentlig havde travlt med hvert deres liv og selvrealisering, og ansigternes skær var blåt fra skærmene, der havde overtaget samværet.

Billeder på de sociale medier viser, at danskerne søger ud i naturen som aldrig før. Man skulle ellers tro, at alle nu ville føle sig berettiget til at stirre endnu mere ind i skærmen end før, fordi vi er blevet bedt om at blive hjemme.

Vi har også taget vores ture til stranden, og er også gået en tur i skoven. Men ellers er vi hjemme hele tiden, hvilket er meget belejligt med alle de pakker vi får leveret, så vi ikke skal ud og købe ind.

Men vi føler os fanget lige nu. Vores bevægelsesfrihed er indskrænket til et minimum. Det er svært at være til i.

Savnet er stort

Jeg savner min familie i Jylland helt vanvittigt meget. Det ender med, at jeg ikke har set min min lille nevø siden jul, når landet engang er frit igen. Det bliver sikkert næsten 6 måneder!

Heldigvis havde jeg en weekend med min mor, søster og moster i januar, som jeg sætter endnu større pris på nu.

Vi ses på Skype – men det er IKKE det samme. Jeg savner at kramme dem alle sammen!

Lad Danmark blive frit igen!

Vi må stå sammen – hver for sig!

Møs fra DoodleMor / Lone

Hvis du have mere fra mig, så følg mig her:

Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt
Pinterest – Min kreative opslagstavle
Instagram – Billeder af livet i vores familie!
Bloglovin – Tips om nyt på bloggen