Dagbog fra et lukket land: Omstilling til virkeligheden

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier, Livet som mor Leave a Comment

Det er dag nummer……..i Coronatiden… uha, jeg ved det næsten ikke?
Ugedagene er væk, og der er kun dagene i dag, i går og i morgen.

Dagbogen har været lidt forsømt, da jeg har ikke har haft energi til at skrive.  Så jeg beklager, at jeg efterlod dig derude i “stormen” efter dag 10. Jeg håber, at du er ok?

Statsministeren bad de svageste om, at være de stærkeste. Min astma sender mig i den gruppe. Fuck, hvor er det svært!
Ubeskriveligt svært.

Så jeg har gemt mig i vores have og gravet masser af jord væk. Gravearbejdet har gjort mig fri at alle de ubehagelige katastrofetanker, som har jagtet mig siden starten af marts.

Gemalen laver hullet i haven om til en smuk træterrasse.

Utryghed og bekymring

Jeg har været utryg og bekymret i lang tid. I dag har jeg været lidt ekstra omtumlet.
Det er lykkedes mig at hælde både vand og vin ved siden af munden tre gange. Værst var det med vinen, som ramte vores sandfarvede sofa. Ja, det er ikke kun for børnenes skyld, at den har nano-cover-behandling.

Om halvanden dag skal børnene i skole igen. Hold kæft, hvor har jeg tudet over det. Altså med kæmpe store tårer, fordi jeg er mega bange for, at de tager Corona-smitte med hjem.

Så jeg har taget en snak med min læge på Lungemedicisk afdeling i dag. Og jeg kan virkelig anbefale, at hvis du på nogen måde er nervøs, så ring og tal med din læge. Det hjælper virkelig.

Så jeg har fået ny medicin igen, og den skulle være endnu kraftigere og forhåbentligt få mig helt ind i kategorien “velbehandlet astma”. Det bliver fedt at slippe for hoste og trykken for brystet.

Sygeplejersken spurgte til en pusteprøve, som jeg skulle lave herhjemme i en særlig “pustefidus” (Ja, det er sent, og jeg kan ikke huske, hvad den hedder). Hun ville gerne vide, hvad min normale lungekapacitet var?
Jeg kom til at grine højt, da det er mere end tre år siden, jeg har trukket vejret helt uden besvær, så hvor, skulle jeg vide det fra? Man måler jo ligesom ikke den slags, når man ikke er udfordret på sin vejrtrækning.

En ny hverdag for alle

Men tilbage til virkeligheden.
Der er en skole, der venter på børnene.
Tøsepigen glæder sig, men Krudtuglen er mere forbeholden.

Så vi brugte en god time her til aften på at tale med børnene om de nye vilkår i skolen.
Det var rigtig rart for os alle sammen at få talt om det hele. Krudtuglen vil dog gerne have, at vi lige taler om det hele igen i morgen, så han er sikker på at huske det hele. Den lille dejlige dreng er så følsom og betænksom.

Jeg har skrevet til børnenes lærere om, hvem de leger med privat, så de kan komme i gruppe sammen i skolen, og at de skal kontakte os, hvis børnene skal hentes pga. udfordringerne med sikkerheden på skolen.

Jeg håber, at du er klar til den nye skole-hverdag, hvis du har skolebørn eller hverdagen med mindre børn? Skriv endelig en kommentar herunder, hvis du har brug for luft for dine tanker, eller skriv det ned på et papir derhjemme, så du kan få tømt hovedet for bekymringer. Det er en rigtig god øvelse, der gavner både dig og din familie.

Tålmodighed bliver kodeordet for alle de kommende uger.

2. halvleg

Virusset vil være blandt os længe endnu. Så vi er kun igennem 1. halvleg.

Så vi skal stadig holde afstanden og de andre regler – coronasmitte.dk

Det vi gør, det virker.

Så vi skal blive ved med at passe godt på hinanden! Vi skal tage ansvar for os selv og hinandens liv.

Møs fra DoodleMor / Lone

[feature_headline type=”left, center, right” level=”h2″ looks_like=”h6″ icon=”heart”] Hvis du have mere fra mig, så følg mig her: [/feature_headline] Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt
Pinterest – Min kreative opslagstavle
Instagram – Billeder af livet i vores familie!
Bloglovin – Tips om nyt på bloggen

Få nyhedsbrevet og bliv inspireret til et kreativt nærværende familieliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.