Krudtuglen

Grubleri #3 Hvorfor glor du på mit barn?

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier 16 Comments

Det er tidlig morgen, vi sidder i venteværelset på akutmodtagelsen på Hvidovre hospital. Vores krudtugle har slået sin hofte og skal undersøges. Han sidder i klapvognen og ser helt afslappet ud. Det første en anden far siger, da han kommer ind er “Hold da op, det er godt nok en ordentlig én, han har fået der!”.
Han hentyder tydeligvis til Krudtuglens jordbærmærke. Så jeg må (endnu engang) pænt fortælle, at det bare er et jordbærmærke, han har på kinden. Men det er ikke derfor vi sidder der! Han har faktisk slået sin hofte ved et fald i børnehaven.

Men “sjovt nok” synes lægen på skadestuen også, at han lige vil spørge til “Hvad får I gjort ved det der?” Og trykker Johan direkte på jordbærmærket.

“Bare rolig, det gør ikke ondt på ham. Det er bare et jordbærmærke, det er noget han er født med, det går væk når han bliver større.”Min mest brugte sætning

“Ja, det har vi styr på, gider du se på den skade, der gør, at han ikke kan gå?” Hofteskaden blev hurtigt undersøgt og vi blev sendt hjem med besked om, at det ville gå i sig selv samme dag. Det gjorde det så bare slet ikke. Drengen kunne ikke gå i en hel uge. Så det kunne være, at lægen skulle have koncentreret sig om drengens hofte i stedet for jordbærmærket.

Så derfor vil jeg fortælle om, hvordan det er at have et barn med et stort jordbærmærke i ansigtet. Det fjerner nemlig desværre ofte fokus fra det vigtigste: Barnet, som menneske!

Ingen tegn ved fødslen 

Vores dejlige dreng er født en sen fredag aften. Han er født med det lækreste kobberfarvede hår, som alle sygeplejerskerne var vilde med. Der var ingen tegn på jordbærmærket ved fødslen. Han var en rigtig lille lækker basse, som man kun kunne dåne over. Det ændrede sig desværre hurtigt.

To dage  gammel

To dage gammel

5 uger – Det er et storkebid! 

Da han er til 5 ugers undersøgelse er der kommet en lille rød aftegning på hans højre kind. Lægen siger, at det bare er et storkebid. Det er et lille mærke, som mange børn har og det forsvinder inden for de første leveår. Så vi får at vide, at der er ingen grund til bekymring.

5 uger gammel

5 uger gammel

7 uger – Det er et Jordbærmærke!

To uger senere er vi på ferie i Vestjylland. Lige pludselig er det som om storkebiddet hæver op, og det ser ekstra rødt ud. Vi bliver bekymrede og ringer til den lokale læge.

Hun er til gengæld slet ikke bekymret, det er jo bare et jordbærmærke. Hverken gemalen eller jeg har set et jordbærmærke før. Så det første vi gør, da vi kommer retur til sommerhuset er, at Google ordet. Her får du et lille tip: Don’t do it!

Der findes rigtig mange ubehagelige billeder af jordbærmærker. Det medicinske navn er Hæmangiom. Men der står ikke noget på nettet om, hvorvidt det er noget man behandler. Så vi priser os (for en kort stund) lykkelige for, at Johan bare har et lille jordbærmærke.

7 uger gammel

7 uger gammel

Men ugerne går og den lille podes kind bliver større og større. Vi vælger at gå til egen læge igen. Han mener ikke, at der er grund til bekymring. Det skal nok gå i sig selv. Autoritetstro er man vel, og vi tager hans ord for “gode varer”.

Men det bliver værre endnu, og vi kan ikke forstå, at der ikke kan gøres noget. Så vi tager til lægen igen. Denne gang virker han dog mere i tvivl, om det nu også kommer til at gå i sig selv uden, at der gøres noget. Han mener dog, at vi skal se tiden an.

Det er først, da vi kommer for tredje gang, at han endelig spørger en ny læge til råds, og hun mener, at vi skal sendes videre til Rigshospitalet med det samme. På det tidspunkt er jordbærmærket meget voldsomt.

Næsten for sent! 

Inden lægen besluttede sig for at sende os videre, var det helt skidt med den lille. Han havde svært ved at se ud af det højre øje og hans næse var ved at blive skæv. Så Johans læge på Riget har flere gange sagt, at hun ville ønske, at vi var kommet noget før.

Vi kunne være kommet meget tidligere, men som nybagte forældre stoler man jo ofte på lægens vurdering.

Her kan du se, hvordan den lille gut så ud, da vi endelig blev sendt videre til nogle professionelle læger, som vidste noget.

Har du fået glosuppe til middag? 

Som nybagt mor elsker man, når andre roser baby og synes, at den lille er smuk og dejlig! Det holdt i ca 5 uger for os. Derefter gik det ned af bakke med søde kommentarer om den lille. Vores familier og venner elsker ham, som han er. Men når andre stak hovedet ned i barnevognen, som folk faktisk ret uhæmmet gør, trak de hurtigt hovedet tilbage og så forfærdede ud!

Jeg havde bare lyst til at græde og gemme ham væk. Men som mor elsker man sit barn højt, uanset hvordan det ser ud. Men det skærer bare dybt ind i hjertet, når folk vrænger på næsen af ens baby.

Puttetrold, der skræmmer folk

Puttetrold, der skræmmer folk

Efter han er kommet op af barnevognen, er der endnu flere, der stirrer på ham.

Har folk ingen pli? “Så styr dig dog voksne menneske!”, har jeg bare lyst til at råbe!

Det gør bare ondt som mor at stå der med sin lille pode, som man elsker over alt på jorden og folk bare glor uden at sige noget. Nogle gange kigger de også lidt suspekt, som om man måske har pandet ham en, og han derfor har en stor rød-blå-lilla kind.

At lave “Super Best-testen” 

Racerbøllen, 2 år

Racerbøllen, 2 år

Min veninde har anbefalet mig at prøve “SuperBest-testen”. Det laver hun nogle gange sammen med sin handicapppede søn lørdag formiddag omkring kl. 11. Det er fx når han har fået nyt gangstativ eller kørestol, laver de testen.

Hun ved nemlig, at lige præcis lørdag formiddag ved 11-tiden, vil der være mennesker nok, der glor i sådan grad, at alt andet opmærksomhed senere hen, vil synes som vand.

Hun har helt ret. Folk tager sig rigtig god tid til at glo på andre mennesker, når de er ude og handle. De stirrer gerne helt uhæmmet. Desværre går det også ud over børn!

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde fundet på en kæk kommentar, som jeg kan bruge igen og igen. Men jeg bliver bare ked af det inden i, og siger kun noget, hvis de spørger. Det er der også nogen der gør. Og de får “citatet”.

Har du nogen ideer til, hvad man siger til dem der stirrer?

Vores grinebidder

Vores grinebidder

To små pigers skæbne 

Vi har desværre set, hvor galt det kunnet have gået, hvis ikke han havde fået medicin. Jeg glemmer aldrig en lille britisk pige, vi mødte på Rhodos forrige sommer. Da hun så Johan tog hun sig til sin kind, og sagde “Just like me”.

Det var første gang hun så et andet barn, som lignede hende selv.Hun var fire år og havde en kind som en tennisbold, og hun var fuldstændig blå-lilla-gul på den side af hovedet. Jordbærmærket var ikke behandlet medicin, og havde derfor udviklet sig helt ekstremt.

Forældrene havde derfor besluttet at få hende opereret med laser. Så en måned senere skulle hun ind og have det fjernet. Det ville give hende et ar, men de mente, at det alligvel ville være bedre. Det kan jeg sagtens forstå.

Der går lille skøn pige i Johans vuggestue, som jeg mødte første gang, da jeg skulle sælge et hus til hendes mor og far. Hun havde i jordbærmærke i den ene øjenkrog. De havde, ligesom os fået at vide, at det bare var et storkebid. Men da jeg havde set den lille pige med 14 dages mellemrum kunne jeg se, at det var præcis samme udvikling, som på Johan.

Normalt blander jeg mig ikke i andres folks børn. Men jeg ville skåne den mor for det mareridt, som vi har været igennem. Derfor sagde jeg til hende, at jeg var sikker på, at det var jordbærmærke, og at hun skulle gå til lægen med det samme. Lægen skiftede hurtigt mening fra storkebid til jordbærmærke. Så hun blev henvist til Rigshospitalet samme dag. Så den lille pige fik hjælp tidligt og hendes jordbærmærke forsvandt, inden hun var 1 år.

Jeg ville sådan ønske, at vores daværende læge havde indrømmet, at han ikke vidste nok om jordbærmærker. Hans stolthed har været med til at gøre at Johan har været igennem alt det han har.

Spred budskabet 

En af grundene til at jeg fortæller vores oplevelser er, at jeg kan se effekten ved at udbrede viden om det.  Jordbærmærker på selve kroppen er ikke farlige, og rigtig mange børn er født med dem.

Men jordbærmærker i ansigtet kan være farlige, især hvis de sidder ved øjne næse og mund. Så kan de påvirke syn og sanser meget voldsomt. Læs mere her: Sundhed.dk –  Hæmangiom

Frikendt på Riget! Fri for medicin!

Frikendt på Riget! Fri for medicin!

Johan er næsten lige stoppet med sin medicin. Det er så dejligt, for det har til tider været svært, at få ham til at tage den. Især her det sidste års tid. Medicinen smager grimt, næsten uanset hvordan du camouflerer den. Men nu er han medicinfri og jordbærmærket er begyndt at forsvinde sig selv.

Lægerne forventer, at jordbærmærket er helt væk, inden han starter i skole. Jeg håber rigtig meget, at det er rigtigt  – for min søn skyld!

Jeg har vænnet mig til alle de stirrende blikke (til et vist punkt) men han er først lige blevet bevidst om det. Så jeg vil gerne skåne ham mest muligt for mobning og pegefingre og stirrende blikke – Der er ikke noget værre!

Et skønt øjeblik for nylig på skolens legeplads: En pige fra 3. klasse sidder og kigger drømmende på ham og siger spontant: “Hvor er han bare sød med det der jordbærmærke!” Jeg havde lyst til at kramme hende!

I den seneste uge har vi jo så oplevet noget, som på mange punkter føltes endnu værre. Nemlig at krudtuglen slog sin hofte voldsomt efter et spring fra toppen af en ribbe. Han har haft smerter og ikke kunnet lege eller bevæge sig i en hel uge. Det har været ubærligt at se ham så “ukampdygtig” og ulykkelig!

Så lige nu er jeg bare lykkelig for, at han kun har et jordmærke, og at det ikke gør ondt på ham!

Har du erfaringer med jordbærmærker eller gode ideer til, hvordan man bedst tackler folk, der glor?

Skriv endelig en kommentar! 🙂

Tak, fordi du læste med det – varmer mit moderhjerte!

Hav en vidunderlig dag!

Kærlige hilsner, DoodleMor

DoodleMorGrubleri #3 Hvorfor glor du på mit barn?

Comments 16

  1. Birgitte B

    Jeg kender faktisk ikke noget til jordbærmærker, andet end at min ældste søn på 13 har et lille et på skinnebenet og det er aldrig gået væk (altså jeg tror det er det, vi har aldrig fået det tjekket officielt). Det er rigtig trist at I ikke fik hjælp før, men godt at høre, at det er på vej væk. Min yngste har et andet form for ‘handicap’ – han vokser ikke selv og det gør at han (trods han endelig er kommet i behandling med væksthormon) ikke er højere end 130 cm i en alder af 10 år. Han har siden han var 3 år været den mindste i børnehaven og nu også i skolen. Det er ikke spor sjovt, heller ikke når folk på gaden tror han er (mindst) 2 år yngre end han er… Forleden blev han nærmest afvist i biografen fordi filmen ikke måtte vises til børn under 7 år. Godt at han har lidt hård hud omkring det, men det er ikke sjovt at have et barn, der er anderledes. Kh. Birgitte

    1. Post
      Author
      DoodleMor

      Kære Birgitte.
      Jeg er glad for at høre, at det hjælper at sprede viden om jordbærmærker. Hvis din søns sidder på benet er der ingen fare. Og det kan nå at forsvinde endnu. Når det bliver gråt er det på vej væk.
      Men er ked af at høre, at du også må gå noget lignede igennem med din søn. Som mor skærer det bare ind i hjertet.
      Jo større de bliver jo sværere er det, synes jeg. Men det er heldigvis som om, de bliver ekstra stærke fra starten, så de bedre kan håndtere den modgang de møder. Jeg håber alt det bedste for din søn også! 😉 Kh Doodlemor / Lone

    1. Post
      Author
  2. Polly

    Tak for et godt og vigtigt budskab.

    Jeg har selv en datter med jordbærmærker (5) og ligesom dig blevet beroliget flere gange hos egen læge.
    Indtil særligt det i nakken hæmmede hendes bevægelsesfrihed. Hun kunne kun dreje hovedet til den ene side og havde skævt hoved og muskelspændinger og myoser. Jeg er uddannet massør og måtte med den faglige baggrund banke i bordet for at lægen søgte viden uden for lægehuset hvis det var så harmløst så havde vi som minimum brug for hjælp til de motoriske komplikationer. Og vi fik en henvisning til riget få dage efter og sat i medicinsk behandling samme dag.

    Jeg kan levende forstille mig folks reaktion, min datter har en i panden som et lille horn, men den er samme farve som hendes normale hud – Jeg fortrækker virkelig folk spørger istedet for de tror vi går taber eller banker dem 😉

    Jeg vil dele din artikel på facebook så budskabet bliver spredt, hvis nogen der kender nogen der kender der har….. så de kan få kyndig vejledning og hjælp….

    Alt Godt

    1. Post
      Author
      DoodleMor

      Kære Polly.
      Tusind tak fordi du deler dine oplevelser og jeres familieliv.
      Godt at høre, at I også har fundet hjælp til jeres datter. Men det gør mig bare så ondt at høre, at I også skulle kæmpe for henvisningen.
      Jeg overvejer stadig, hvordan jeg skal “få hul igennem” til de praktiserende læger, så de også kender forskellen på de forskellige mærker og konsekvenserne ved at lade stå til.
      Jeg er i gang med et indlæg om beslutningen om at få Johans jordbærmærke opereret væk. Her midt i september skal vi tage beslutningen. Der er mange overvejelser.
      Tusind tak for, at du vil hjælpe med at sprede budskabet, så både andre familier og forhåbentlig også lægerne får mere viden.

      Jeg ønsker også alt det bedste for din datter 🙂
      KH Lone / DoodleMor

  3. Lisa

    Åh for pokker 🙁 Ville ønske jeg kunne komme med gode råd… Men jeg har en lille søn på 15 mdr… Han har et jordbærmærke i panden, og det begyndte først at dukke frem ca 5 uger efter fødslen… Og ja har også hørt den med storkebid et hav af gange… Hans blev også ildrød og hævet…. Men lige i tiden er det faktisk som om den er falmet i farve og ser ud som om den er ved at gå lidt i opløsning…
    Og ja er også ved at være SÅ træt af at folk glor og kommer med kommentarer som “han har da fået ketchup i panden” osv…
    Det irriterer mig og gør ondt på mig, for folk kan virkelig være grimme i deres munde og blikke…
    Har nogle gange lyst til at råbe og skrige ad folk!!!

    1. Post
      Author
      DoodleMor

      Kære Lisa.
      Tusind tak fordi du vil dele dine personlige oplevelser. Jo flere der vil dele deres oplevelser/udfordringer jo flere mennesker når vi ud til 🙂

      Nogle gange er det bare skønt at komme af med sine frustrationer! Især fordi det ikke er så pænt at råbe af folk, selvom det kan være det man har mest lyst til.
      Jeg er begyndt at forsøge at komme nogen af dem der glor i forkøbet og sige: “Bare rolig, det er bare et jordbærmærke, det gør ikke ondt og er ikke farligt”. Børn er heldigvis nysgerrige på den søde måde, og min knægt er stor nok nu til selv at fortælle hvad det er.
      Han siger “Det er mit jordbærmærke”. Som det mest naturlige i verden.

      Mon I har fået medicin til jeres søn? Det er ikke altid man får det, når det sidder i panden. Men hvis mærket er ved at falme er det jo heldigvis, fordi det trækker sig tilbage, og så vil det sikkert forvinde helt inden for et års tid. Det er ofte det der sker med de mærker, der sidder i panden. Der kan der nemlig ikke udvikle sig arvæv i underhuden på samme måde som i kinden. Jeg håber for jeres søn (og dig), at det forsvinder snart.
      Jeg håber alt det bedste for din søn 🙂

      Kig forbi bloggen igen snart, da jeg skriver om Johan igen og vores overvejelser omkring en operation. Det er det lægerne anbefaler nu. Stik imod alt andet de tidligere har sagt.

      Så håber, at du har lyst til at følge med.
      KH Lone / DoodleMor

  4. Pingback: Grubleri #5 – Mobning eller plastikkirurgi? | DoodleMor

  5. Rikke

    Jeg har lyst til at dele lidt af min historie om det, når nogen glor.
    Min datter på knap 6 år fik et jordbærmærke på næsen, da hun var nogle uger gammel. Men det blev heldigvis aldrig stort og voldsomt, og forsvandt af sig selv, da hun var ca 1 år. Jeg har dog også fået en del kommentarer i den tid – bl.a. om hun havde fået en klat marmelade på næsen og den slags.
    Men det var faktisk mere mine egne erfaringer og tanker om det at blive gloet på og om mobning, jeg ville dele.
    Jeg er født med et fysisk handikap, der betyder, at mit venstre ben er væsentligt kortere end højre og samtidig noget tyndere. Jeg er derfor nødt til at bruge benprotese for at kunne gå. Med lange bukser på ses det ikke tydeligt, men min gang er jo stadig anderledes. Tager jeg korte bukser på, er det jo meget tydeligt. Tager jeg til stranden og i svømmehallen er der glo – garanti!
    Som lille husker jeg ikke, at jeg var opmærksom på, at der var noget ved mig, der var anderledes. Ikke i vante rammer i børnehaven, hjemme osv. i alt fald. Det jeg mest husker var at jeg ikke kunne få rulleskøjter på som de andre, hvilket jeg var ret sur over! Omkring de 6-7 år er jeg blevet noget mere bevidst om det, og kan f.eks. huske, at hvis jeg gik forbi nogen, der gloede, var min barnestrategi at glo lige så meget på dem! Men det jeg husker som værst (og stadig finder mest irreterende) var faktisk når forældrene tyssede på deres naturligt nysgerrige og undrende børn. For mig har det altid været det letteste at være åben og ærlig og forklarende – og på den måde afmystificere. Jeg tænker at de færreste glor af ond vilje, men mere af uvidenhed. Jeg kigger da selv, når noget skiller sig ud – forhåbentlugt uden at stirre ubehageligt. At kigge væk, ignorere helt, ikke spørge, men blot tænke, et for mig værre.
    Jeg tænker også at man som forældre og familie kan være med til at styrke sit barn mod mobberi. Og at jeg har været heldig med min familie! Jeg plejer at sige, at jeg aldrig er blevet mobbet – men at nogle børn i min skoletid selvfølgelig har forsøgt at drille. Det er blevet ved enkelte drillerier, og jeg har aldrig på den måde følt mig mobbet med mit handicap. Jeg tænker, at det hænger meget sammen med den styrke og tro på mig selv som jeg har haft, og som jeg i høj grad kan takke mine forældre og søster for. Jeg har kunnet ignorere de, der har forsøgt at drille, hvilket har gjort det meget lidt interessant at blive ved med. Jeg har haft andre venner og haft en tryg base i min familie. Det betyder ikke, at jeg ikke er blevet ked af kommentarerne, der somme tider er kommet. Men jeg har kunnet lade det passere langt hen af vejen – også som barn. Jeg tror blikke og kommentarer ramte mine forældre mete end mig.
    Idag har jeg dejlige minder i bagagen, en uddannelse og et godt arbejde, en dejlig mand og to dejlige, raske og skønne børn og synes mit liv er rigt.
    Efter jeg selv er blevet mor, kan jeg bedre forstå, hvor mange tanker (og bekymringer) min egen mor (og far) har haft. For der er ikke noget man hellere vil, end at se ens barn have det godt, have venner og være glad. Og tage lidt af de knups, de risikerer at få, hvis man kan.
    Din Johan har en kærlig familie, mennesker, der ser ham som den dreng han er. Det er det bedste og vigtige, du kan give ham. Og så ser han jo skøn ud! Jeg har lyst til at sige til dig, at jeg tror du gør dig flere bekymringer, end du behøver. Men uden at negligere dine tanker. Jeg tror, at det er helt naturligt at gruble og bekymre sig lidt ekstra hvis ens barn har noget, der gør det anderledes end flertallet. Min datter er som sagt sluppet af med sit jordbærmærke og er i øvrigt sund og rask og med to lige lange ben! Min store bekymring kan være om andre børn kan finde på at drille hende (og min søn, når han bliver større) med den måde jeg ser ud på. Ind til videre har jeg valgt at fortælle oprigtigt, når legekammerater har spurgt uden alt få mange ord. Jeg har også selv indledt med at spørge, om de kigger på mit ben, når de har ‘gloet’ i tilpas lang tid. Mange både børn (og voksne) kan finde det svært selv at spørge, men er egentlig nysgerrige. Når jeg har sagt ‘kunstigt ben’ har min datter nærmest stolt suppleret med at det hedder ‘en protese’. ‘Sejt’ har nogle svaret, og så har ungerne leget videre!
    Held og lykke med Johans videre forløb. Jeg håber alt det bedste for ham.

    1. Post
      Author
      DoodleMor

      Kære Rikke.
      Tusind tak fordi du deler dine personlige oplevelser. Det betyder virkelig meget for mig. Har helt lyst til at give dig en krammer!
      Hvor er det godt at høre, at det er muligt at bygge sit barns selvværd op til at kunne sige fra overfor mobberi. Det lyder til, at dine familie har givet dig styrken, til at leve med dit handicap på godt og ondt. Det lyder som et fantatisk sammenhold.

      Mon ikke også, at dine børn nok skal holde skansen, hvis nogen skulle kommentere negativt på deres mor. De har jo allerede nogle rigtig gode ting med i bagagen og du hjælper dem med at bryde tabuet om at se anderledes ud. Men forstår sagtens din bekymring, men tror på, at det et være åben omkring sig selv giver accept hos andre – og især hos børn. Men bestemt også hos voksne. Det er heldigvis ved at være noget, de fleste sætter pris på hos hinanden.

      “Glo-garanti” er et fint dækkende begreb til at beskrive hverdagssituationer, hvor man bare ved, at man vil skille sig ud fra mængden. Så er man da forberedt på dagen, der kommer.

      Jeg håber, at Johan også vil have styrken til at leve med sit særpræg. Selvom det bliver nok et ar i stedet for et jordbærmærke. Så forhåbentlig vil det ikke kunne ses på ti meters afstand.
      Heldigvis har jeg hørt i kommentarerne her på bloggen, at ens nærmiljø tilpasser sig og passer på “sine egne”. Så det vil kun være dem, der er helt fremmede for ham, så kan risikere at glo for meget, på den kedelige måde. Jeg synes, at børn heldigvis også er gode til at spørge og acceptere et let svar.
      Jeg tror, at jeg snart er færdig med at bekymre mig, da jeg har fået så mange dejlige kommentarer, som har givet mig ro maven.
      Jeg er rigtig glad for at høre, at han udstråler glæde og man udefra ikke er i tvivl om, at vi elsker ham, som han er. For det er der nemlig ingen tvivl om!
      Tusind tak for din historie og din sparring til mine bekymringer!
      Samt dine søde tanker til Johan og vores familie.
      Mange kærlige hilsner, Lone / DoodleMor

  6. Louise

    Hej Doodlemor, jeg fandt ved et tilfælde dit indlæg, da jeg googlede jordbærmærke. Det er både godt og skidt at google det emne:-) Dog har dit indlæg fået mig til at booke tid hos lægen, da min 7 uger gamle datter har et hastigt voksende jordbærmærke i panden. I telefonen lød min læge til at tage meget let på “problemet” og jeg vil derfor gerne forberede mig lidt på konsultationen. Kan du fortælle lidt om, hvor på Riget de behandler jordbærmærker, og hvad vi eventuelt skal være bekymret for? For ja, min mand og jeg er selvfølgelig bekymret:-) På forhånd tak. Mvh. Louise

    1. Post
      Author
      DoodleMor

      Hej Louise.
      Tak for din besked. Dejligt, at du fandt mig og ikke kun skræmmebillederne. Der er mange knap så rare billeder.
      Derfor synes jeg, at der var behov for at fortælle vores historie.
      Du skal endelig bede om en henvisning til Rigets børneambulatorium med det samme. I skal ikke vente og lade lægen se tiden an.
      På Riget tilbyder de hjertemedicinen Proprenolol i små bitte doser, som hæmmer væksten i jordbærmærket. Det kan være med til at stoppe væksten helt og få mærket til at trække sig hurtigere.
      Bivirkningerne kan være lavt blodsukker, så de skal spise oftere og de kan få forstyrret søvn. Vi oplevede ikke rigtig nogen bivirkninger på Johan.
      På Riget ved de en masse om jordbærmærker og tager dem seriøst. Så snart I er derinde, bliver der taget god hånd om hende. Bed om det som en hastesag. Som du kan se på billederne af Johan, så kan det udvikle sig drastisk på få uger.
      Jeg håber på det bedste for jer og jeres lille pige!
      Giv endelig lyd igen, hvis du har behov for det!
      Knus fra DoodleMor / Lone

  7. Pingback: Grubleri #11 – Om forbandet glemsomhed, vigtig post og sjældne stjerneskud! | DoodleMor

  8. Maria

    Min lille Silke-mus på 6 mdr., har et på størrelse med en to-krone lige i midten af ansigtet, hvor hårgrænsen begynder dog. Min læge siger det går væk af sig selv-men jeg kan ik helt se det for mig.
    Har I fået en henvisning fra lægen eller hvordan? -jeg ved ærligt ikke hvordan jeg skal forholde mig.. Jeg ser det for mig: mobbe offer, og bliver ret ked af det indeni ved tanken.. Og kender til kommentarerne, og forklaringerne man selv kommer med.. Suk..
    Vi har dog fået en henvisning til hudlæge og med 3 mdr’s ventetid-super!! Egentlig ved jeg ikke hvad vi skal ved hudlægen, eller hvad grunden var.
    Vi bor i trekantsområdet, og kender ikke vildt mange med erfaringer med jordbærmærker..,

    Men et dejligt skriv at læse, og hvor dejligt for jeres søn, at han fik den rette hjælp.
    Hvad er det for medicin?-husker du bivirkningerne?

    Tak for god læsning.

    1. Post
      Author
      DoodleMor

      Hej Maria.
      Tusind tak for din hilsen.
      Godt at høre, at mine indlæg kan få tankerne i gang. Og nå ud til dem, der har mest brug for dem.

      Ked af at høre, at din datter også har et jordbærmærke i ansigtet. Det er en udfordring, som man virkelig skal tage seriøst.
      Vi kom alt for sent videre i systemet, fordi vores egen læge ikke vidste nok om emnet. Vi måtte insistere på en haste-henvisning. Der sker alt for meget på 3 mdr. Johans gik fra 2 mm i bredden til 4 cm på den tid.
      Ikke for at skræmme dig, men for at give dig skyts til samtalen med lægen.

      Nu er operationen nærmest en nødvendighed for Johan, og den kunne være undgået. Læs mere i Grubleri nr. 5 + 11.

      Jeg synes klart, du skal bede om en henvisning til nærmeste hospital med en børneafdeling. Eller insistere på en henvisning til Rigshospitalet.
      Det vil være turen værd!

      Johan fik Proprenolol. Det er hjertemedicin og har få bivirkninger som feks. Lavt blodsukker og dårlig søvn. Johan oplevede ikke rigtig nogen af dem.

      Nu er der 7 dage til hans operation, og jeg glæder mig til at komme ud på den anden side.

      Rigtig meget held og lykke med den lille!
      Lad mig endelig høre, hvordan det kommer til at gå! ?
      De bedste hilsener, Lone / DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *