Overskriften på dette indlæg burde være “Karma is a bitch!”.
Men da det er en familievenlig blog, holder jeg tonen så ren som mulig.
Jeg er dog nødt til at dele denne histore med dig! Især dig, som overvejer at give dit barn et kæledyr.
Her er overskrifterne:
- Uendeligt plageri
- Nuttede unger
- Endnu mere nuttede dyreunger
- “Pottetræning”
- Hvem tømmer bakken?
- At kæle eller hoppe
- En tudeprinsesse
- Efterlysningen
- Karma is a bitch
1. Det starter med plageri om kæledyr. Det kan vare i årevis. Det er typisk derfor, man som forældre bukker under for presset. Du tænker til sidst, at det er nemmere at have dyret, og dermed slippe for plagerier, end at lytte til det evige plageri.
2. Dine børn er så nuttede, at deres små ansigter er svære at sige nej til. Så du siger selvfølgelig ja, når prinsessen ønsker sig en kanin til sin 5 års fødselsdag!
3. Dyreunger er nuttede! Endnu mere nuttede end babyer. Så det er herligt med et lille nyt familiemedlem, som er så nuttet. Dyreunger sover ofte om natten. De kalder i hvert fald ikke! Win-win! Indtil videre…
4. Kaniner kan pottetrænes. Man stiller blot en bakke med savsmuld i det ene hjørne, som den bruger om toilet. Smart!
Så ja, der findes “kanintissebakker”, og de virker – hvis man tømmer dem jævnligt. Ellers skider kaninen alligevel ved siden af!
5. Det fungerer fint i starten og du tænker ikke så meget over det med tissebakken. Du tømmer den bare, og så er det det.
3 år senere…
Det er aften, det sner og skraldemanden kommer i morgen tidlig. Bakken skal tømmes, fordi kaninen har fyldt den og lidt til.
Så du skal også tømme hele bunden af buret for vådt gennemtisset hø og kaninlort. Herre øv!
6. Det er eftermiddag og I kommer hjem fra børnhave, skole og job. Kaninen står med poterne på burets låge og venter på nusseri!
“Vi skal lige hoppe lidt!” Siger rollingerne og forsvinder op på trampolinen.
Så står du der alene foran buret, og nogen skal jo tale med dyret. Så du må endnu engang glemme dine 10 minutters fred. Din samvittighed kan ikke bare lade dyret blive ensomt!
Den skal også have mad, vand og gerne noget grønt. Det opdager du altid, når I er på vej ud af havelågen om morgenen.
Grrrr…dårlig timing! Men den må jo ikke sulte!
7. Du sidder på jobbet og joker om kæledyr og bortskaffelse af dem, sammen med alle de andre frustrede forældre.
Der bliver grint højt og hult, for ingen har lyst til at tage kæledyr fra børn. Men alle ønsker at slippe af med pligterne!
Samme aften er det voldsomt tordenvejr og regnen vælter ned. En SMS tikker ind.
“Hej L, var ovre med gulerødder til kaninen. Men han var ikke i buret, så I har vel hentet ham? Knus, C”
F…! Er din første tanke! Den er stukket af!
Og du ser dine grædende børn foran dig!
Så kommer lettelsen. Kaninen er stukket af, du er sluppet af med pligterne!
8. Det er en hård nyser at fortælle sine børn, at deres kæledyr er væk.
De bliver MEGA kede af det, selvom de ikke har spurgt efter den de sidste tre uger.
Så kommer efterlysningsplakaten frem og bliver hængt op i hele rækkehuskvarteret. (Farvel lørdag formiddag ved stranden).
Rollingerne får et lille håb om, at den kommer tilbage. Mens du inderligt håber, at den får et godt liv i den frie natur. Det er også det, du bilder dem ind.
9. Dagene går og ungerne har allerede glemt kaninen og ikke nævnt den en eneste gang.
Men så ringer telefonen fra et nyt nummer!!!
KANINEN er FUNDET!
Karma is a bitch!
Velkommen hjem søde lille Alfred! Vi lover at passe godt på dig!
I stedet for at tjene penge på at sælge alle kaninens ting, bruger vi nu penge på en ny løbegård! (Frustreret smiley)
Hvad er din kæledyrshistorie?
Har du nogen gode tips til at få børn til at elske “gamle” kæledyr?
Håber, at du har lyst til at dele dine erfaringer!
Møs fra DoodleMor
TILMELD DIG ENDELIG NYHEDSBREVET!
Så får du hygge, familieliv og gode ideer direkte i din mail:
Comments 4
Selv om børnene er voksne og selv har børn, står tidligere tiders familiære dyrehold lysende klart for mig. F.eks hunden Bonnie, der virkelig kunne lave gang i den, og som vi ved hans død ophøjede, så han i dag bærer navnet Sct. Bonnie. Eller gåsen Gustav, der troede at jeg var dens mor og fulgte mig overalt, og svømmede i sin egen zinkbalje, når pigerne var i badebassinnet. Gustav endte på ungdomsskole, da han havde guffet godt i vores køkkenhave, og efterlod gåseprutter, som vi gled i.
Vi har også haft mus, kaniner, katte og fisk, men omsider flyttede yngstebarnet hjemmefra og efterlod 2 katte, som vi så holdt med selskab i 15 år. Og som nu omsider begge er afgåede ved døden.
Author
Kære Connie.
Dejligt at høre om jeres erfaringer med kæledyr.
Det lyder til, at der altid har været gang i den hos jer.
Jeg tror ikke, at vi nogensinde når igennem så fin en række af kæledyr.
Men du lyder også en smule lettet over, at I ikke længere har forpligtigelser i den retning 😉
Kh Lone
Jeps, meget lettet ???
Datteren fik plaget sig til katte, fordi sønnen på et tidligere tidpunkt fik plaget sig til hund. Og man går jo ikke hen og afliver 2 katte, bare fordi datteren flytter hjemmefra – altså havde vi 2 katte i de efterfølgende 15 år, før de døde af alderdom.
jeg holdt faktisk tale over temaet Familiens dyr til vores datters bryllup – der er virkelig mange sjove historier.
Så jeg kan sagtens følge dig i din kaninhistorie ?
Pingback: Dele-kat og låne-hund er det nye sort | DoodleMor