Badebro ved Ishøj strand

Dagbog fra et lukket land – Dag 4 – Isolationens effekt

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier Leave a Comment

Det er dag nummer fire i det lukkede land. I dag er endnu mere lukket ned.
Vi er i frivillig isolation, og omgås ikke andre voksne. Børnene ser deres to-tre allernærmeste venner.
Vi handler allerede alt online, så vi undgår at skulle begå os i supermarkedet.

Selvom der officielt ikke er gået ret mange dage, så har vi været hjemme siden torsdag i sidste uge. Så faktisk i syv dage nu. Det kan mærkes.

Der er gode dage, og der er tunge dage for humøret – især hos mig. I dag er en røvdag for mig. Der er ikke rigtig noget, der spiller. Der er alt for meget arbejde, og jeg kan ikke koncentrere mig, fordi katastrofetankerne optager alt for meget plads i min hardisk.

Gemalen bygger frustrationerne væk, og bruger hans “pendlertid” på at bygge på hans værksted. Hans øjne lyser helt op, når han hver eftermiddag siger: ” Jeg går ud og bygger”.
Men han er generelt en meget rolig mand, så han er min klippe – som altid!

Børnene lader sig ikke mærke så meget af det. De ser stadig enkelte venner, og er ret gode til at beskæftige sig selv. De vil gerne have, at vi er nærværende, og det kan være svært at føle, at man slår til, når jobbet også stadig kræver meget.
De sætter dog meget stor pris på den daglige gåtur i naturen: Dagbog fra et lukket land – Dag 3 – Naturens effekt

Den runde fødselsdag

Jeg forsøger at planlægge en hyggelig fødselsdag for Gemalen på lørdag, hvor vi kun bliver os selv til at fejre hans runde fødselsdag.

Gaven er kommet til huse med en stor fragtbil. Når festen må vente, så må gaven pustes lidt op. Han skal forkæles bedst muligt, selvom vi er midt i en krisetid.

Så vi skal lave en lækker middag, og jeg har tænkt mig at grave nogle af de bedste flasker vin frem fra reolen. Og når jeg skriver flasker i flertal, så er det fordi, vi holder vores egen lille fest for fire mennesker. Måske er der også nogen med på Skype, som vi skal skåle med?

Fest

Så må vi holde en rigtig fed fest senere på året, hvor vi kan invitere alle de dejlige mennesker, som er en del af vores liv.

Mon du også har udsat vigtige begivenheder eller er nervøs om, om du er nødt til det de næste måneder?
Del endelig dine tanker i en kommentar, det hjælper på humøret 😉

Pas på dig selv og alle os andre – ved at holde afstand: Få alle reglerne her

Møs fra DoodleMor / Lone

Mig i Sky Garden i London

Dagens billede er fra Sky Garden i London, som er et vidunderligt sted. Min bedste veninde har taget billedet, og jeg sidder og tænker på den fantastiske tur, vi havde sammen derover.

Hvis du have mere fra mig, så følg mig her:

Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt
Pinterest – Min kreative opslagstavle
Instagram – Billeder af livet i vores familie!
Bloglovin – Tips om nyt på bloggen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.