Når der vælges kostume 5 dage før Fastelavn…

DoodleMor Blogindlæg, Højtider, Mit kreaværksted, MorBonus 1 Comment

“Mor, jeg vil være Rosa fra Rouladegade”

Så fik min datter endelig valgt udklædning til fastelavn. Bare sådan her 5 dage før slaget skal slåes…! Og nej, det blev ikke en konceptkjole, som vi lige kunne flå ned af hylden i BR eller betale for i dyre domme på en fancy netshop – Desværre!

Så den ubrugte symaskine, jeg fik for 4 år siden, blev hentet ned fra loftet og min symaskinekørekort fra 1995 blev støvet af! Heldigvis havde jeg luftet mine frustrationer over frokostbordet på jobbet, så min dejlige kollega Annette, havde i al hemmelighed fundet ting frem, som vi kunne bruge til kostumet! Så der reddede hun lige min dag!

Jeg slap for at storme rundt i alverdens storcentre for at finde en pink kjole med den rigtige for og den rigtige ærmelængde. Og JA…. Jeg havde brugt det meste af søndagen på at gennemsøge Google, for noget der kunne bruges. Men uha; “Nej mor! Der er mønster på kjolen…(duer ikke-væk) ærmerne er for lange…(duer ikke-væk) den er for kort… (duer ikke-væk) farven er ikke rigtig (duer ikke-væk)” ….Ggrrrr! – tænkte jeg indeni mig selv!

Men nu skulle vi blot bruge et par eftermiddage på at lave kostumet selv. Det har været helt vildt hyggeligt og sjovt, og jeg gør det gerne igen! Jeg har virkelig haft nogle skønne kreative timer sammen med Prinsessen! En kæmpe MorBonus!

Så nu kommer hun til at lige en mini Rosa! Se resultatet her: Unikt Rosa kostume

Find gode materialer til at lave jeres eget kostume her: Alt i hobbymaterialer og perler mv.

Fastelavn tidligere år

Dr. MacStuffins har været det store hit hos Prinsessen.  Den lille var jo helt ligeglad, det er man som 2 årig. Så han blev  Woody  fra Toy Story. Krudtuglens dragt er købt på den blå avis, sammen med den piratdragt han skal have på i år. Dr. Mac Stuffins fandtes ikke færdig sidste år, så vi købte en lægeskjorte og dekorerede den selv. Så lavede vi også et skilt til hendes taske, som hun allerede havde. (skiltet sidder på endnu 🙂 ) Parykken har vi arvet fra bryllupsunderholdning, så det var perfekt.

Der findes mange flotte brugte kostumer på dba.dk, der har jeg fundet dragter flere gange. Køb dem gerne lidt for store, så de passer ud over flyverdragten, da Fastelavn ofte foregår udenfor – især i institutionerne.

Vi maler tønderne til grundejerforeningens fastelavnsfest. Rollingerne nyder maleopgaven og elsker at slå til tønderne bagefter. I år har vi også fået den fornemme opgave, så lørdag formiddag er afsat til projektet.

Til fastelavnsfesten hos os er det tønder til alle aldersgrupper. Der er ikke noget i tønderne, men børnene får godteposer bagefter. Der er varm kakao, mandariner og flødeboller til alle. Der er præmie for bedste udklædning, som har været alt fra “Popcorn” til “Pirat”. Vi går hjem og spiser fastelavnsboller bagefter, og har næsten altid gæster den dag, så det er rigtig hyggeligt. I år har vi besøg har min familie fra Jylland, så det bliver dejligt.

Jeg håber, at du også skal til fastelavnsfest med eller uden børn! Det er sjovt, hyggeligt og en skøn måde at være sammen på!

Hvad er du eller dine børn klædt ud som i år? Kommenter gerne eller smid et foto på min facebook væg: Du gør det lige her

Håber, at høre om din fastelavn eller se nogle sjove billeder!

KH DoodleMor

DoodleMorNår der vælges kostume 5 dage før Fastelavn…

Comments 1

  1. Pingback: Unikt fastelavnskostume af slidte jeans og t-shirts | DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *