Kolonihaveliv #1 – Flytterod & filterkaffe!

DoodleMor Blogindlæg, Haveliv, Livet som mor Leave a Comment

Sommeren lader vente på sig, og det kan vi jo ikke finde os i længere! Så nu er vi flyttet hjemmefra!

Vi har pakket vores gode tøj (desværre ikke kun sommertøj), yndlingslegetøj, chiliplanten og tømt køleskabet!

Kolonihaven skriger på beboere og drivhuset har svært ved at blive ved med at passe sig selv! Så endelig kom vi afsted! Der kommer også nogen og holder ferie i vores hus lige om lidt, så vi skulle alligevel afsted.

Vi er ikke så organiserede med flyttekasser, så de store blå Ikea-net er vores “life savers”. Der kan også være meget mere i dem end i en flyttekasse. Så vores flyttelæs ser cirka sådan her ud x 5:

Vi kørte to gange fra huset til kolonihaven med vores ting i år. Så kommer der sikkert alt det løse, som jeg slæber med i løbet af sommeren, så vi skal køre 5 gange, når vi skal hjem 😉

Nu er vi endelig i hyggehuset! Og jeg nyder det allerede!

Vi har spist aftensmad udenfor, det var så skønt! Rollingerne sidder også meget pænere udenfor – eller måske er det fordi det ikke betyder lige så meget, når vi er “ude”?

Fremmede i min seng?

Vi har lejet vores hus ud til turister via den nye hippe tjeneste AirBnB. Så i løbet af sommeren får vi besøg af både danske familier, spanske turister og russere. Vi er meget spændte på hvordan det skal gå! Har du erfaringer – så del dem endelig i kommentarerne herunder! Please…!

Gemalen er ikke vild med ideen, så jeg har overtalt ham på den ufine lokke-lokke-måde. Så nu prøver vi det, og håber på det bedste. Vi har jo alligvel pakke vores kæreste ting ned, så hvad er Worst-Case? Ja, det må du høre om senere på sommeren.

Havelivet 

Eftermiddagen er blevet brugt sammen med krudtuglen ude i haven og i drivhuset. Det har været skønt!

Alt spirer og er grønt, og vi høstede de første 4 snackagurker! Den lille guffede de første to, og de sidste to er gemt til madpakkerne i morgen. Prinsessen glæder sig allerede til morgendagens frokost.

Køjesengen er kommet fint på plads, og rollingerne sover trygt og godt! Men vi havde det vildt sjovt med at få hentet den hjem og samlet i en hulens fart! Nu har de hver deres yndlingkøje og putter i deres soveposer!

 Fra tanke til handling til ny (brugt) køjeseng stod færdig i værelset: 3 timer!
Rollingerne elsker den!

På den tid nåede vi at finde den på dba.dk, køre til Greve Strand for at hente den, spise lækker italiensk is hos Manolo is, handle ind, rydde børneværelset for gamle ting og samle sengen!

Fantastisk at være gift med en effektiv handyman! DoodleMor

Her til aften har vi drukket rigtig filterkaffe og siddet tæt i vores dejlige bløde sofa. Vi ser faktisk sjældent fjernsyn her, hvilket er ret dejligt! Så jeg har fået ringet til min søde søster og sludret urimeligt længe – skønt, skrevet sms’er med min BFF og så har jeg endelig fået gang i bloggen igen. Kan mærke at det bliver en vidunderlig sommer!

Hvis du har lyst til at følge med i kolonihavelivet, så følg gerne med på min facebook-side – Så bliver jeg så glad!

Nu vil jeg følge op på, hvem der kommer og hygger i haven til Sankt Hans på tirsdag! Glæder mig til en skøn aften udenfor i dejligt selskab!  Har du husket at lave en “fræk” aftale med nogle dejlige mennesker tirsdag aften?

Jeg elsker kolonihavelivet!

Husk at nyde sommeren som den er! Det er midsommer, og det skal fejres uanset vejret!

SommerMøs fra DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.