Påskebuffeten

Madværkstedet: Frokostbuffet med farverige salater og grillet kylling

DoodleMor Højtider, Mit madværksted 2 Comments

Da vi havde vennerne til frokost, havde jeg lyst til at lave en anden menu til frokostbordet end den traditionelle med rugbrød og pålæg i massevis.

Derfor foreslog jeg for Gemalen, at vi skulle grille kyllinger på rotisseriet og lave nogle lækre salater hertil. 

Han var skeptisk og forsøgte at få sild og fiskefilet ind i varmen. Men jeg tror godt han kunne fornemme, at der skulle meget stærke argumenter til for at få mig til at opgive mine ideer.

Så han overgav sig ret hurtigt, og jeg flåede hurtigt kogebøger ud af skabet for at få inspiration. Jeg fandt primært inspirationen i Fantastiske succeser og Kernesund økomad.

Så har jeg tilpasset salaterne ud fra, hvad jeg synes, der er lækkert og lige havde lyst til.

Krudtuglen og jeg hyggede os med en skøn indkøbstur lørdag formiddag, hvor det meste blev købt hos vores etniske grønthandler. Hans butik var fyldt med helt frisk sprøde grønne lækkerier.

Det var meget svært at begrænse sig! Jeg kunne næsten ikke slæbe de store poser ud derfra.

Resultatet blev disse tre lækre salater. De faldt alle tre i rigtig god smag hos vennerne. Så det var skønt. De passede perfekt til de grillede kyllinger og laksefrikadellerne.

Fennikelsalat med appelsin, granatæble og persille:

 

Rødkålssalat med æbler, persille, nødder og kerner
(Kan også laves med spidskål)

 

Cremet kartoffelsalat med dild og agurk

Vi grillede to kyllinger af 1400 gram. De var fyldt med persille, citroner og rosiner og gnubbet med salt og peber udenpå. De fik 1 time og 10 minutter på rotisseriet i grillen.

Efter 30 minutter blev de penslet med marinade lavet af olivenolie, honning, citronsaft (lige dele af disse tre), hvidløg, salt, peber og rosmarin. De fik marinade tre gange. De blevet meget saftige og smagfulde.

Her kan du se hele vores frokostbuffet samt bordet.
Der viste sig at være rigeligt med mad til 6 voksne og 4 mindre børn.

 

Som tilbehør var der hjemmebagte økologiske fuldkornsflutes samt chilihumus og hvidløgshumus (Humus bliver købt hos den lokale sandwichbar – nemt og lækkert) og Svansøs Aioli med og uden pesto.

Derudover kunne gæsterne toppe deres salater med valnødder, græskarkerne med chili og edamamebønner. Til rollingerne var der også lidt nye kartofler uden dressing. Dem gad de dog ikke have 😉

Efter en lang skøn gåtur i solskinnet med besøg på 4 legepladser, spiste vi frugtsalat toppet med pisket vaniljecremet og mørk chokolade samt påskechokoladegodter.

Imens vi lavede frugtsalaten tog Gemalen og kammeraten rollingerne med i haven, lavede et lille bål og fik ristet en hel pose skumfiduser. Et kæmpe hit hos de små!

Hvis du ønsker nogle af opskrifterne, så skriv endelig en kommentar – så lægger jeg dem gerne på bloggen.

Spørg mig endelig, hvis du er i tvivl om noget, når du sidder og planlægger!

Skriv en kommentar eller send mig en mail: Doodlemor@hotmail.com –  Jeg vil altid gerne hjælpe dig!

Velbekomme!

 Møs fra DoodleMor


Tilmeld dig endelig nyhedsbrevet, hvis du vil inspireres igen:

Få nyhedsbrevet og bliv inspireret til et kreativt nærværende familieliv

Comments 2

  1. Pingback: 10 tips – der gør festplanlægning til en leg | DoodleMor

  2. Pingback: Hvad skal vi tage med til buffeten? | DoodleMor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.