Årets julebagedag

DoodleMor Blogindlæg, Børn i køkkenet, Højtider Leave a Comment

Traditionen tro, har vi i denne weekend holdt den årlige julebagedag, hvor de vigtigste julekager blev bagt i massevis.

Alle fik fyldt kagedåserne op, og nu glæder vi også til at byde julens søde gæster på skøn sprøde julekager, som er bagt med kærlighed!

Årets julebagedag blev holdt i mine forældres sommerhus i godt selskab med rollingernes mormor  og morfar og moster og onkel.

Forberedelserne

Moster havde lavet en lækker honningkagedej, og vi havde lavet brunkagedej på forhånd.

Brunkagedej

Brunkagedejen er lavet efter Mette Blomsterbergs opskrift, som findes i hendes bog: Blomsterbergs Jul.

Vi har dog hakket mandlerne fint, selvom opskriften foreslår hele mandler. Vi har også erstattet syltet appelsin med tynde strimler af skallen fra økologiske appelsiner.

Ved at lave erstatningerne kunne dejen nemlig bruges til at rulle og stikke ud.

Julebagedag

Brunkager

De mørke kager er brunkager, og de lyse er honningkager.

Her kan du finde en opskrift på blød og lækker honningkagedej, som er nem at arbejde med: Opskrift (engelsk)

Kagerne pyntes

I år har alle honningkagerne fået farverig glasur til stor fornøjelse for både store og små.

Glasur

Kageglasur

Vi havde ikke nok sprøjteposer. Så vi har brugt 4 liters fryseposer, og har foldet dem som kræmmerhuse og sat en “poseklips” på til at holde formen.

Det fungerede rigtig godt, og selv Krudtuglen kunne styre det rigtig fint.

Krudtuglen giver kagerne glasur

De færdige julekager bedømmes

Krudtuglen lavede sin egen lille dommerkomite og bedømte de færdige kager.

Meget retfærdigt blev stillingen;

  1. Tøsepigen (hans søde storesøster)
  2. Moster Gitte
  3. Mor (mig / DoodleMor)
  4. Krudtuglen

Mor er stolt!

Jeg håber, at du har lyst og overskud til at bage med din familie i julen. Det er virkelig hyggeligt og en af mine yndlingsdage i december.

Rigtig glædelig jul fra DoodleMor og familie

Få det hyggelige nyhedsbrev og bliv inspireret til et kreativt nærværende familieliv

DoodleMorÅrets julebagedag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *