Hver gang vi nærmer os en ferie, taler gemalen og jeg om, hvad vi gerne vil bruge tiden på.
Vi er altid fyldt med gode ideer og alt for optimistiske om, hvor meget vi egentlig kan nå på vores feriedage.
Det gælder faktisk uanset, hvor lang vores ferie er.
Så nu er vi begyndt at tage prinsessen med på råd.
Hun har forsat ikke noget tidsbegreb over, hvor meget man kan nå, men forventninger og ideer har hun masser af.
Så vi taler med hende om, hvad hun gerne vil i ferien.
Da det kan være svært at rumme det hele og holde overblik over, om vi nu også når de ting, hun har ønsket sig.
Så tegner jeg en plan til hende. Så kan hun se, hvor mange dage der er, og hvad der skal ske de forskellige dage.
Jeg sidder også gerne sammen med hende og tegner den, da hun alligevel altid har farver og tusser liggende fremme flere steder i huset.
Tror ikke hun er bevidst om, hvor meget jeg synes det altid roder med tegneting?
Hendes krea-ting fylder alene 2 flyttekasser!!! Det synes hun overhovedet ikke er meget. Det synes hendes mor!
Prinsessen synes, vi skulle skrive alle de ting, vi gerne ville lave, og derefter tegne planen.
Her er den plan vi har lavet for ferien. Prøv om du selv kan gætte, hvad vi skal lave hvornår?
Jeg glæder mig til masser af hyggedage, hvor vi kan gøre lige hvad vi har lyst til!
Men er glad for at have planlagt lidt i forvejen, så dagene ikke bare forsvinder ud i ingenting.
Her er en af de planer, som jeg lavede til prinsessen, da hendes far skulle til Irland sammen med sin bror.
Når ens far skal være væk i 10 dage, og man kun er 4 år, så er man nødt til at have et overblik over, hvornår han kommer hjem igen!
Hvis du ikke er til at tegne i hånden, så benyt Power Point og brug Clip-art.
Uanset hvor old-school det kan virke, så er det noget børn nemt forstår.
Det kan fx se således ud:
Mon ikke også dine børn vil synes, det er sjovt at kende ferieplanerne?
Få flere ferieideer her
Her har jeg fundet inspiration til, når vi skal holde ferie ved vestkysten: Hvide Sande
De har endda et planlægningsværktøj, hvor du vælger aktiviteter og til sidst kan udskrive en liste over dine valg.
”Det er noget for mig!”, som Krudtugen altid siger.
Lad mig endelig høre, om I får planlagt ferien og tegnet med eller uden ungerne.
-
Hvad glæder du dig mest til i ferien?
Rigtig god ferie!
Møs fra DoodleMor / Lone
Hvis du have mere, så følg vores kreative familieliv her:
Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt fra bloggen
Instagram – Billeder af små og store oplevelser
Pinterest – Masser af kreative ideer
Bloglovin – Tips om nyt på bloggen
eller tilmeld dig nyhedsbrevet
Shop online – nemt for dig, og en lille bitte bonus til mig 😉
Du kan nemt handle ind i det økologiske supermarked online, som har lige så gode priser som Netto. Det er nemt og det bliver leveret lige til døren.
Når du skal købe festligt pynt så kan jeg anbefale det store lækre udvalg til fornuftige priser hos www.ctiparty.dk
Comments 3
Pingback: Hold Påske udendørs! | DoodleMor
Pingback: Hold ferie udendørs! | DoodleMor
Pingback: Rejsen til Amerika #4 – Hvad koster rejsen? | DoodleMor