Klar til Italien?

Kør-selv-ferie: Hjælp en jomfru i nød!

DoodleMor Ferie, Planlægning 4 Comments

En dag tilbage! Så har vi endelig sommerferie! Uret tikker….

Jeg glæder mig helt ustyrligt! Men er også pisse nervøs! Vi skal på kør-selv-ferie til Italien for første gang!

Vi har rejst i store dele af verden med fly, men har aldrig kørt længere end fra København til Skagen – og retur igen. (Laaang tur med uventet pottetræning undervejs). OK, jeg ved at den distance er længere, end det mange andre har kørt. Men nu skal vi altså køre over grænsen og ned i Europa – meget langt ned!

Mere end 1 million danskere har sikkert kørt til Italien før os, men nu skal vi altså afsted for første gang! Vi skal til Caorle (Lidoen), lige nord for Venedig!

Jeg har lavet den første kladde til en pakkeliste, for at mit hoved ikke skulle eksplodere. Men jeg er bare alligevel hundeangst for at der er noget MEGA vigtigt, vi glemmer at tage med!

….Og her tænker jeg ikke på leverpostej og rugbrød! Vi skal nemlig helst sikkert leve af frisk pasta, pesto, lyst brød, god skinke og urimelig god rødvin! Watch out Italy, the food nerds are coming!

Mad har jeg altid styr på, og vores rollinger spiser nærmest hvad som helst, så det bliver jeg ikke nervøs over.

Men hvad mon jeg ellers kunne glemme? 

Hvad er dit bedste tip til en succesfuld kør-selv-ferie i Europa?

Jeg lover at belønne med lækre “hjemmebragte” italienske specialiteter til det mest uundværlige tip!

Min veninde venter faktisk også på dit tip! Det vil helt præcist sige, at hun ikke vil på kør-selv-ferie, før jeg har været det og hun ved, at jeg har lavet den “ultimative kontrolfreak pakkeliste”! Når den er færdig, deler jeg den selvfølgelig her på bloggen!

Så tøm dit smukke hoved i kommentarfeltet herunder eller på facebook! Så gør du mig SÅ glad!

Jeg krydser fingre for at hjælpen er på vej!

Kærlige (lidt desperate) hilsner fra DoodleMor

P.S. Som du kan se på billedet er jeg allerede i gang med at pakke, samtidig med at jeg drikker rosevin for at dulme nerverne. HJÆLP MIG!

Comments 4

  1. Jeg hader lange bilture, så kør-selv kommer jeg aldrig på… Men rigtig god ferie. Jeg håber i får alletiders tur – og smovset i italienske lækkerier 🙂 kh. Birgitte

    1. Post
      Author

      Hej Birgitte. Tusind tak 😉
      Vi er heldigvis vant til rimelig lange ture frem og tilbage fra København til Århus eller Ringkøbing Fjord. Så nu giver vi det chancen i år med den helt lange tur.
      Ville helst have fløjet, men vores feriebudget i år, kunne ikke helt rumme det. Så må man jo være kreativ 😉
      Sørger for en beretning om det, når vi kommer hjem. God sommer til dig og dine! Kh Lone / DoodleMor

  2. Ved ikke om I allerede er afsted. Ellers tjek mit indlæg om børn i bilen lige herhttp://www.familiefletninger.dk/boern-i-bilen/ og rigtig god ferie.

    1. Post
      Author

      Hej Dorte.
      Vi har været afsted og er næsten hjemme igen. Men vil helt sikkert læse dit indlæg alligevel, da vi sagtens kan bruge inspiration. Vores tur er gået helt fantastisk, så det er ikke så skræmmende mere 😉 Så vi kan godt finde på at gøre det igen!
      Kh DoodleMor / Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.