Så må der graves

Lortetælleren på en øde strand!

DoodleMor Blogindlæg, Livet som mor Leave a Comment

Lykken er en glad søn uden ble, som stolt tæller, hvor mange lorte han har lavet…

Han synger gerne en lille sang, når han er færdig på toilettet “Jeg haar laavet fiire loorte…”

Det er til stor morskab for dem, der nu er den heldig at være i nærheden, når der bliver råbt “Jeg er færdiiiig!”

De sidste mange weekender er blevet brugt på pottetræning af Krudtuglen. Men nu er han endelig renlig, så weekenden kunne bruges på hygge med familien fra Jylland.

 Lækker nem fredagsmad

Det er desværre længe siden, vi har lavet mad efter en opskrift. Men jeg fik nogle opskriftkort i Irma den anden dag, og de har ligget i min taske og brændt for at blive brugt. Så da vi stod i Lidl fredag eftermiddag og manglede ideer, trak jeg dem op af tasken, som en slags “trumph-kort”.

Heldigvis til gemalens store glæde! Han kan være skeptisk over mine kreative ideer til mad. Men spiser det alligevel gerne, når jeg får et Food-nerd-flip.

Vi elsker at forkæle familien med god mad, og selvom de ofte ankommer fredag først på aftenen, skal de ikke snydes for noget god mad. Så vi fik lavet Tomatrisotto og Tarte Flambée. Det var virkelig lækkert og nemt.

Dyrehaven & Bakken 

Naturen omkring Bakken er nærmest mere fantastisk end forlystelsesparken. Så derfor går vi altid en lang tur i skoven, når vi er på Bakken.

Vi fik set mange rådyr til både ungernes og min amerikanske svogers store begejstring.

Formiddagskaffen blev også nydt i skovbunden sammen med friske ærter, donutferskner og et par bakker lækre churros  (Fedtede stænger af sprød friturestegt kagedej med kanelsukker).

Bakken er også et skønt og festligt sted, men sikke en masse mennesker og masser af larm! Man skal have øjne på hver en finger, for drenge på treethalvt er meget nysgerrige og de elsker alt hvad der larmer!

Vi købte ikke turpas, da vi ikke skulle bruge hele dagen derude. I stedet købte vi turbilletter. Jeg tror ikke det kan betale sig. Det giver i hvert fald anledning til rigtig mange gange “Nej, den skal I ikke prøve”. Så næste gang må to børneturpas være lykken for de små.

Men man kan virkelig hurtigt bruge mange penge, og derfor forsøger vi at lade ungerne vælge hvilke forlystelser de vil prøve. Men det er bar svært at forstå, at man ikke må prøve det hele!

Vi fik også set den nye by på Bakken: Korsbæk. Hvis man er vild med Matador, så er det helt sikkert et besøg værd.
Jeg drømmer om at få lov til at spise i Lauras køkken! Det er nemlig en restaurant. Jeg måtte dog nøjes med et billede af miniudstillingen.

Den øde strand 

Det er juli måned i Danmark i strandene burde været pakket med ferienydere! Men der var helt tomt, da vi kom til stranden ved ellevetiden om søndagen!

Rollingerne havde pakket håndklæder og gravegrej, men det var lidt køligt og forresten var der badeforbud pga. stormen i den forgangne uge. Så vi måtte nøjes med at gå en lang tur og fiske vandmænd og muslinger.

Krudtuglen fik også markeret sit territorium på stranden, der blev tisset flere steder. Men det er jo ikke noget problem, da der ikke var andre end os.

Turen blev sluttet af med lækre italienske is fra Manolo is på Greve Strandvej.

 Feriepigen 

Weekenden blev rundet af med, at jyderne bortførte Prinsessen.

Så nu er Prinsessen på ferie til Jylland hos mormor og morfar! Hun lød som en rigtig stor pige, da hun ringede hjem for at sige, at de var kommet godt derover.

Tre dage uden hende, men med alenetid med mine to drenge. Vi skal nok få det hyggeligt alle 4.

 Forsat god sommer derude! 

Håbefulde sommerhilser fra DoodleMor


Del gerne dine tips til at nyde den danske sommer, selvom vejret er ustadigt!  Skriv gerne en kommentar herunder eller på min facebookside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.