Derfor lader jeg mit barn tale med mad i munden

DoodleMor Blogindlæg, Børn i køkkenet Leave a Comment

Han sidder og grubler den lille, han ser betænksom ud, han suger spaghetti ind og slubrer gladeligt.
Han skal tænke på et dyr, og så skal vi andre gætte, hvilket dyr han tænker på.

Vi stiller spørgsmål som “Bor det i vandet”, “Kan man møde det i Zoo?”, “Er det stort?”, Har det pels?”.
Så svarer han med ja eller nej.

Indimellem gætter vi på forskellige dyr, som kan passe ind i vores gætterier.

Når én gætter rigtig bliver der jublet og klappet. Så vinder man turen og får lov til at finde på det næste dyr.

Vi lærer en masse om dyr og får talt en masse om verden, og hvad man kan opleve derude.

Der er højlydte grin og skøre indfald, og vi elsker den afslutning på en hyggelig hverdagsmiddag.

Børneopdragelse kan være svært, og alle har deres egen måde at gøre det på. Herhjemme går vi meget op i at tale med vores børn, også med mad i munden.

 Hvorfor må man ikke tale med mad i munden?

Der er så mange dejlige ting man kan tale om, når man sidder og spiser sammen. Det nærvær det skaber at sidde sammen og spise og tale om livets små og store finurligheder, vil jeg ikke undvære for give mine børn endnu flere gode manerer.

Mine børn ved godt, at man ikke må tale med mad i munden, fordi de lærer det i børnehaven og alle andre steder. Vi har da også sagt det til dem nogle gange, men for os er det ikke den vigtigste kundskab.

Vores femårige spiser med kniv og gaffel, han smasker ikke, han kan selv hælde sin mælk op, han beder pænt om tingene, når vi sidder ved bordet og han rydder selv sin tallerken op. Han er endda begyndt at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen.

Vil jeg bytte alt det for at han ikke skal tale med mad i munden? Nej da, aldrig.

Hvor vigtige er regler ved middagsbordet for dig?

Har du talt med dit barn i dag?

Når vi sidder omkring spisebordet bliver alverdens emner vendt.

De få dage hvor børnene ikke har noget ekstra at fortælle, og vi hurtigt får vendt hverdagens emner har vi en leg, som vi leger, når vi er færdige med at spise.

Så under aftensmaden bliver der hurtigt sagt; “Skal vi lege gæt et dyr, når vi er færdige?”, og næsten uden pause “Helle for at starte”.

Så kan vi lige bruge lidt tid på at debattere, hvis tur det er til at starte, så der bliver ofte talt med mad i munden.

Prøv det, det er så sjovt!

Her er nogle andre spørgsmål, som I kan tale om ved middagsbordet:

  • Hvad er det hyggeligste sted i huset og hvorfor?
  • Hvis du måtte få et vildt dyr som kæledyr, hvad skulle det så være for et?
  • Hvad er din yndlingsdessert?
  • Hvilken superheltekraft ville du ønske, du havde?

De lidt større børn kan svare på spørgsmål som disse:

  • Kunne du tænke dig, at vores familie havde deres eget realityshow?
  • Hvis du kunne vinde en Nobel pris, en Oscar eller en Oplympisk medalje, hvilken ville du vælge?
  • Hvilken familietradition holder du mest af?

 Få hjælp til at få samtalen i gang 

Lad det være slut med at tale om “hvad har du lært i børnehaven/skolen i dag?”, og lær dine børn at kende og lær dem en masse om livet.

Der er mange flere spørgsmål at hente hos sundhedsplejerske og familierådgiver Mette Weber fra Tal med børn, som har lavet en masse fine dialogkort og nysgerrighedskort.

Der er kort til alle typer af familier og emner om alt fra skilsmisse til højtider. Kortene er smukke og indbydende for både børn og forældre. Der er vejledninger til alle spørgsmål, så I som familie nemt kan komme i gang.

Mette har været så skøn at give mig en fast RABATKODE til dig, så du sparer 10% på samtalekortene med koden: FOKUS

Ved at bruge kortene giver du dine børn mulighed for:

  • for at få talt med dig om det vigtige i jeres familie – jeres værdier og regler.
  • at lære det, som er vigtigt at kunne.
  • at se hvad de kan gøre, når det er svært og de har konflikter.
  • at mærke deres behov og følelser
  • tage ansvar og opleve sig betydningsfulde i familien

Vi elsker kortene herhjemme, og har også haft dem med på ferie. De kan bruges både ved spisebordet, i bilen og på restauranter. Når I først er i gang, så kommer det helt naturligt at tale om alt muligt med børnene.

Er du klar?

Hvilket spørgsmål skal I tale om i aften?

Vi skal tale om rollingernes ferie hos mormor og morfar, det glæder jeg mig helt vildt til. Har savnet dem som bare pokker de sidste tre dage, hvor de har nydt livet i Jylland. Mere om det en anden dag 😉

Møs fra DoodleMor / Lone


Hvis du have mere, så følg vores kreative familieliv her:

Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt fra bloggen

Instagram – Billeder af små og store oplevelser

Pinterest – Masser af kreative ideer

Bloglovin – Tips om nyt på bloggen

eller tilmeld dig nyhedsbrevet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.