Når du skal pynte op til fest, har du mulighed for at købe pynten færdig eller lave den selv.
Jeg elsker at lave pynten selv, men nogle ting er bare lettere at købe sig til.
Jeg holder gerne øje med festpynt i Netto, Tiger, Søstrene Grene og lignende steder løbende.
Jeg har fundet to skønne sider, hvor man gratis kan printe pynt i god kvalitet:
Du skal bare selv have en printer, eller evt. have mulighed for at udskrive på dit arbejde. Det er en god ide at printe på lidt kraftigt papir. Jeg bruger fx noget glansfuldt A3 papir, mest for at det kan holde udendørs. Men alle tingene kan også sagtens printes på almindeligt A4 papir.Når jeg laver flagguirlander, så bruger jeg gavebånd som snor. Det er holdbart og findes i mange farver.
Pinterest er et univers af kreative ideer fra hele verden. Jeg er helt afhængig af det. Du laver selv “opslagstavler” med de ting, som har din interesse. Så du kan finde ideer løbende, og finde den rette opslagstavle frem, når festen nærmer sig.
Andre pynteting
Husk også at spørge venner og bekendte om de har noget på lager, som du kan bruge til din temafest. Det kan være piratflag, skattekiste, flag, rød løber, fakler, porcelæn, duge, femarmede lysestager eller lignende.
Hvis du vil købe pynten til festen, så er her nogle gode webshops:
- Dreamparty.dk
- Vintage Kompagniet – Festpynt til alle anledninger
- Copenhagencakeshop – Køb flot pynt og tilbehør til kager
- Etsy.com – Festlig pynt og gaver fra hele verden
Husk at du selv kan lave flotte invitationer på nettet:
- Punchbowl – Nem side til e-mail-inviationer
- Facebook – opret gruppe og inviter venner
Hav en festlig dag!
Kh DoodleMor