Kurven fuld af blomster

Grubleri #1 – Om at glemme min datter i SFO’en, fordi jeg tog i IKEA!

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier Leave a Comment

Jeg har besluttet mig for at gøre plads til grublerier her på bloggen. Grublerier er alle de tanker jeg gør mig, når jeg som mor og menneske får gjort nogle ting, som måske ikke lige var det, jeg i første omgang havde tænkt mig, jeg skulle gøre.

Når det sker og det gør det ofte, så bekymrer jeg mig! Og jeg bekymrer mig meget – igen og igen og igen. 

Derfor er jeg begyndt at skrive min grublerier her på bloggen. Alle de bekymringer jeg har er måske slet ikke noget, slet ingenting. Men jeg kan ikke undgå at tænkte alligevel – og jeg bliver ved og ved og ved. 

Men når du så læser mine bekymringer, så kan det være du slipper for at bekymre dig om det samme! Det håber jeg! Jeg håber ikke, at du bliver mere bekymret! 

Det kan også være, at du bare nogle gange får dig et godt grin, det er også helt i orden! I won’t hold it against you!

News flash hos psykologen
Som mor, kvinde, hustru, datter, medarbejder, veninde (find selv på flere) har vi altid noget at bekymre os om! Det tog bare overhånd for mig!

Mine bekymringer har i en tid været så voldsomme, at de blev til angst, så jeg har valgt at tale med en professionel. Det var ikke behov, jeg helt ville indrømme for mig selv, men i sidste ende, så var det, det der skulle til, for at jeg kunne bare fungere en lille smule normalt.

 

Et eksempel; Når jeg cykler til arbejde, så hører jeg dagligt ambulancesirener og det gør mig MEGA nervøs. Jeg har indtil for nyligt set de værste scenarier for mig. Så var faktisk så galt, at jeg ringede til børnehaven næsten hver gang!

Men det kan jo ikke gøre hver dag. Det tror jeg, de synes var lidt anstrengende. For som udgangspunkt så siger min psykolog, at livet er farligt! NEWS FLASH!!! 

Jeg ved ikke hvornår man lærer den slags i skolen, eller hvordan man lærer det. Men jeg var vist udenfor pædagogisk rækkevidde den dag! Pokkers osse!

Nu tænker jeg faktisk (efter at have været hos psykologen 4-5 gange), at alle mennesker burde unde sig selv en snak med en objektiv professionel rådgiver i ny og næ. Det er virkelig noget der rykker!

 

Jeg kan og skal ikke beskytte min børn mod alt! Der er nogle ting, de skal lære og opleve selv, og det må jeg som mor acceptere, selvom det er svært. 

Behandlingen virker så godt på mig, at alle de bekymringer, som jeg plejer at have dagligt omkring min børns ve og vel er minimeret til helt naturligt niveau!

 Livet skal leves – helst i nuet og det skal nydes! – det er mit nye mantra! 

IKEA – min ven eller fjende?

Men jeg er nået så langt nu, at jeg rent faktisk har givet så meget slip på mine bekymringer, at jeg helt glemte at hente min datter i dag! 

Eller jeg glemte ikke helt, men bare en lille smule, fordi der er så utrolig spændende IKEA – især når man er alene, og ikke skal holde øje med “små elefanter” i glasbutikken. 

Klokken er 15.50 – og jeg er en uforbederlig tidsoptimist og meget nem at friste. Jeg forestillede mig, at en lille runde i diverseafdelingen ikke tog så lang tid! OMG! Hvor dum har man alligevel lov til at være?

45 minutter senere…

Så fandt jeg endelig min telefon, og kunne se at min gemal havde ringet tre gange! Jeg må hellere lige ringe hjem. “Hvad mon han vil?” tænkte jeg…

“Har du hentet Prinsessen?” Spørger han – af god grund i en mistroisk tone.

“F…. F… F…!!! Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld…” Hører jeg mig sige, mens jeg stormer ud til bilen. (Så hurtig som man nu kan med armene fulde af nye glas) Jeg kan høre mig selv sige det endnu! 

Klokken 16:50 stormer jeg ind i SFO’en, og finder hende vandrende rundt. Min stakkels lille pige var helt alene tilbage i SFO’en! Ej, ikke helt alene fordi der skulle faktisk være fest for første klasse, så der var heldigvis andre børn tilbage (grubleri om hentetider kommer senere – kan jeg mærke) 

Hun tog det dog overraskende pænt. Hun var dog en smule knotten over, at jeg ikke havde hentet hende kl. 15.30, som aftalt.

Så derfor lavede jeg mexicanske tortillas med kylling til aftensmad, fordi det ville hun gerne have. Og det er lige meget, at vi faktisk haft noget helt andet, fordi nu handler det bare om at få den dårlige samvittighed til at forsvinde!

Så tror jeg ringer til min psykolog og beder om en dobbelttime 😉 Er ikke helt normal endnu! Men hvem gider egentligt også være normal? 

Pas på dig selv derude! Husk at leve livet i nuet og nyde det! 

Rigtig god weekend!

Kh DoodleMor


Tak fordi du læste med! Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook – så bliver jeg glad 🙂

DoodleMorGrubleri #1 – Om at glemme min datter i SFO’en, fordi jeg tog i IKEA!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *