Grubleri #14 – “Keep Calm and Mommy On”

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier Leave a Comment

Velkommen til indersiden af mit hoved.

Herinde vælter det rundt med alle mulige underlige tanker, og nu var jeg nødt til at slippe nogen af dem fri her.

I denne uge skulle du egentligt have haft den store festlige beretning om Tøsepigens fødselsdags-rejsefest.

Men jeg har været ramt af sygdom siden lørdag nat og været indlagt med voldsomme mavekramper.

Lægerne kan ikke sige, hvad det er. Jeg hader når det sker. Det er så svært at forholde sig til “vi må se tiden an, prøv at tage de her piller”.

Så jeg er flad. Helt fald.

Jeg savner energi til at lege med mine skønne rollinger og til at nyde at være sammen med min mand.

Men de klarer sig med bravour.

Min Gemal er genial og sørger for det hele og deres hverdag fungerer (Nu sidder jeg og tuder lidt – på den lykkelige måde)

Rollingerne har brugt en masse tid med deres skønne venner og har ikke krævet noget særligt.

Men alligevel føler jeg mig som en skidt mor og hustru i disse dage.

Du tænker måske også nogle gange: “Jeg er ikke en god nok mor!”

Men det er meget forkert!

Som jeg siger til mig selv i disse dage: Jeg laver masser af fejl og er ikke perfekt, men jeg er lige der, hvor Gud ønsker jeg skal være.
Han har givet mig alt, hvad jeg skal bruge for at være mor.

Jeg er en katastrofe.
Men jeg er en smuk katastrofe.
Jeg er hans mesterværk.
Og det er nok!

Jeg er en god nok mor for mine børn.

Så her er jeg så, helt flad i min sofa med Downton Abby og Sex and the City i baggrunden. Jeg venter på at hele og få ny energi.

Jeg smiler ikke hele tiden, men jeg smiler mere. Jeg smiler i mit skøre, stressede og ret vidunderlige liv.

Så i morges krammede jeg mine børn godt og grundigt og sagde til dem, at jeg elsker dem overalt i verden.

Så tudede vi en lille smule sammen over, at jeg er syg og selvom jeg gerne vil beskytte dem og ikke bekymre dem, så ved de jo godt, at alt ikke er som det plejer. Det føltes faktisk dejligt at dele mine uforbeholdne følelser med dem.

De elsker mig ubetinget for den mor jeg er, og lige så højt som jeg elsker dem.

Så derfor mottoet: “Keep Calm  and Mommy on”

Jeg håber, at du får en vidunderlig weekend!

 Møs fra DoodleMor 

 

Hvis du have mere, så følg vores kreative familieliv her:

Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt fra bloggen

Instagram – Billeder af små og store oplevelser

Pinterest – Masser af kreative ideer

Bloglovin – Tips om nyt på bloggen

eller tilmeld dig nyhedsbrevet 

 

DoodleMorGrubleri #14 – “Keep Calm and Mommy On”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *