Grubleri #17 – Må man glæde sig over kronisk sygdom?

”Hvor har du været?”

Faste læsere har lagt mærke til, at der har været lidt stille på bloggen i noget tid.
Sagen er den, at jeg har haft travlt med livet. Livet, der byder mig lige hvad, der passer det, uanset hvordan det passer mig.

Så her er nogle af de ting, som fylder hos mig og min familie lige nu.

Kronisk sygdom

Når man har hostet som en anden storryger af grøn Cecil i mere end halvandet år, og ingen har kunnet finde årsagen, så begynder man at blive både nervøs og desperat.

Så begynder man at google blodprøvesvarene, fordi det føles som 100 år, inden lægen skal give sin vurdering. Advarsel: det skal man ikke gøre!

Blodprøvesvar er forbeholdt læger. Hermed punktum.

Det er aldrig en god ide, at google noget, der kan vise hen mod noget med sygdom. For på en underlig måde, så bliver alle de værste sygdomme dem, der hopper lige ind i tænketanken, hvor de så bliver overtænkt helt i smadder, indtil man er helt overbevist om, at man fejler det allerværste.

Så det ender med, at når lægen siger: Du har astma. Så lyder det helt befriende, fordi det jeg frygtede, hun ville sige, var “Du har kræft”.

Man kan sagtens leve et helt normalt liv med astma, så længe det er velbehandlet. Så jeg glæder mig til at stoppe med at hoste hele tiden. Det bliver så godt for min krop.

Så nu får jeg to slags astmamedicin, men venter forsat på at komme til den første kontrol (besparelser i det offentlige), så jeg kan få tilpasset min medicin til den helt rigtige dosis. Da jeg endnu ikke er det, man kalder ”velbehandlet”, så bliver jeg nemt syg.

Derfor har jeg lige haft en ubehagelig lang sygdomsperiode med halsbetændelse, lungebetændelse og kold lungebetændelse med masser af penicillin og antibiotika.

Det var en hård omgang, og jeg arbejder på at få energiniveauet op igen. Men det tager dobbelt så lang tid at komme sig efter sygdom, når man har astma. Så det er bare møgirriterende, når man gerne vil have energi til alt det sjove.

Så lige nu kører jeg på pumperne.

Uddannelse

Inden efterårsygdommene ramte mig, var jeg startet på at læse en akademiuddannelse i Oplevelsesøkonomi. Det er KÆMPE spændende! Jeg er vild med det.

Det rummer teorierne bag alt det, jeg elsker: Events, planlægning, strategi, oplevelser og at få tingene til at gå op i højere mening, når man planlægger sjove ting for mennesker.

Så jeg sidder på skolebænken hver tirsdag aften, og bruger timer på at læse fagbøger og lader mig pumpe med viden.

Gemalen bygger

Min skønne gemal er ved at bygge sig et nyt stort værksted. Han er vild med det, og bruger helst alle sine vågne fritimer til projektet.

Det er ham vel undt, han har virkelig fortjent sit eget særlige sted. Det er helt utroligt, at han bare lige bygger sit eget værksted. Han er genial, min Gemal!

Men det kræver, at jeg tager mig at mange flere praktiske ting, end jeg plejer for tiden. Han har jo i lang tid trukket læsset, fordi jeg har været syg.

Rollingerne

Vores to vidunderlige rollinger skal jo også hygges med, passes, nusses og følges til sport.

Vi tager os også tid til at tage i skoven, og ud og høste græskar og æbler (Kildebrøde Frugtplantage), og til at være sammen med venner og familie, så meget vi overhovedet kan. Da det er super vigtigt for os.

Og så skal vi tage os af alt det, der foregår i deres skole, og det kræver sørme også, at man til tider opfører sig som en ansvarlig og moden voksen.

Skolelivet er desværre ikke kun frikvarter og sjove skolefester, men også alt muligt meget mere alvorligt, som det tager lang tid at få styr på, og ofte er det sager, som man ikke egenhændigt kan styre. Pyha, det er hårdt.

Alt det andet

Så foregår der alt muligt andet i vores nærmeste familie og netværk, som kræver min opmærksomhed, og som desværre ikke er så energigivende.

Derudover går jeg jo også på arbejde 34 timer om ugen, og bruger en god time på transport om dagen.
Så til sidst er der ikke mange vågne timer tilbage, hvor der er energi til noget som helst sjovt.
Og så ender det desværre med, at Netflix får lidt opmærksomhed, inden jeg falder i søvn på sofaen, og gerne vil bæres i seng.

Derfor kommer der ikke så mange blogindlæg, da de i sidste ende er en luksus, som jeg kan tage mig, når der er masser af overskud.

Men sådan er livet. Nogle gange føles det bare hårdere.

Jeg er her dog stadig.

Møs fra DoodleMor / Lone