Grubleri i en uforudsigelig epidemitid

Det var egentligt tanken, at bloggen skulle flyde over af festlige indslag her i foråret.
Og jeg tænker skam også på alle de fede indlæg, jeg kunne skrive til dig.
Men der er bare så mange andre store ting, som fylder i min hverdag og i livet lige nu.

I går aftes havde vi telefonmøde med min pensionsrådgiver.
Det var et rigtig godt møde, og for første gang en hyggelig oplevelse at tale om pensionsordninger.
Men dog alligevel vækker det en del tanker i mig, som er svære at arbejde med.
Når man skal forholde sig til dækning ved sygdom og død, både for sig selv, sin ægtefælle og sine børn, så bliver det bare hårdt.
Og lige nu i disse corona-tider, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor vigtigt det er at leve livet nu.

Vi fandt ud af i går, at hvis Gemalen og jeg vil gå tidligt på pension, så kan vi fantisk gøre det, når vi fylder 60 år. Det er for mit vedkommende om 21 år.
Det passer med, at jeg skal arbejde ca. lige så længe, som jeg har gjort.
Men i forhold til, hvor hurtigt de sidste tyve år er gået, så er der vel ikke så lang tid til?

Men jeg vil gerne have, at tiden står stille lidt.
Det går for stærkt for mig for tiden, og der sker alt for meget.
Coronaen forstyrrer mit nye drømmejob, og vi aflyser events på stribe.
Al respekt for anbefalingerne, som vi overholder til punkt og prikke, men det er alligevel temmeligt irriterende, når mange timers arbejde bliver smidt direkte i skraldespanden. Det vil kun være en brøkdel, der kan genbruges, hvis eventet holdes på et andet tidspunkt.

Stilhed på Nørreport

Her til morgen var der usædvanligt stille på Nørreport station i København. Det var helt uhyggeligt. Der burde have været mere end 100 mennesker med på det her billede.

Jeg er ikke vild med at tage toget, da der er for mange mennesker, og har skiftet fra S-tog til regionaltog, da der er lidt bedre plads og lidt færre mennesker. I morgen arbejder jeg hjemme.

Vi har planer om at holde fødselsdage i de næste mange weekender, men jeg går hele tiden med frygten om, at vi må aflyse.

Så hvis jeg ender i karantæne af en eller anden årsag og ikke kan arbejde, så vil jeg skrive masser af blogindlæg, mens min datter øver håndskrift – det er nemlig 1. prioritet i skolen lige nu.
Det kan man så tænke over….

Livet er her nu.
Lad os nyde det.
Så nu vil jeg drikke en ekstra stor dobbelt latte og putte lidt rørsukker i. Eller måske noget stærkere 😉

Pas på dig selv og alle os andre, så vi kommer igennem denne hårde tid bedst muligt!

Møs fra DoodleMor / Lone

P.S. Lad venligt være med at åbne den grå kasse i bunden af mit klædeskab. Der har jeg nemlig gemt en stor del af frygten og de mørkeste tanker om Covid19, og de skal ikke slippe ud.

Hvis du have mere fra mig, så følg mig her:

Facebook – Hverdagsglæde og seneste nyt
Pinterest – Min kreative opslagstavle
Instagram – Billeder af livet i vores familie!
Bloglovin – Tips om nyt på bloggen