Hip hurra det min fødselsdag!

DoodleMor Blogindlæg, Grublerier, Livet som mor Leave a Comment

Hip hurra det min fødselsdag…….
Juhu! Så er det tid til mere fest, mere kage og flere gæster!

Min skønne familie vækkede mig med sang, flag, kys og kram og lækker morgenmad. Sikke en luksus på en mandag morgen.

At bliver ældre er et privilegium, hvis du spørger mig.

Jeg elsker at blive ældre.
For alternativet er da ikke til at holde ud!

Livet skal nydes her og nu.

Her sidder jeg i en solstråle på toppen af en 35. etagers bygning midt i London på en ferie med min vidunderlige veninde. En af de oplevelser fra året, der er gået, som jeg værdsætter højest.

Mig i Sky Garden i London

I dag bliver jeg 38 år. Det er jo ingen alder vil nogen sige, og andre vil mene, at jeg er ved at blive gammel.
Men er jeg så også voksen?

Jeg synes jo stadig, at det er mine forældres generation, der er de voksne.
Men mine børn synes jo, at jeg er den voksne.

Hvornår er man egentlig voksen?
Og hvad betyder det at være voksen?

Det kan vi jo lige tage at tænke lidt over.

Den store forskel

En af de helt store skridt til at blive voksen er at flytte hjemmefra.
Fornemmelsen af at være alene om ansvaret for at klare sig selv, var ret vild.

Et af de andre helt store skridt er at få børn.
Det er også en vild fornemmelse, og klart vildere end at flytte hjemmefra 😉

Nu er jeg så nået dertil, hvor mine børn ikke er helt små mere, og jeg får mere og mere tid til mig selv igen.

Hvad skal jeg så bruge al den tid til?

Familie og venner vil altid fylde mest i mit liv, og have første prioritet. Så al den tid, jeg kan få med dem vil jeg nyde.

Her er nogle af de andre ting, som jeg nyder:

København – på alle årstider – alene eller i godt selskab

Kolonihavelivet

At spise lækker mad i hele verden

At lave lækker med til hverdag og fest

At være ude i naturen

Og så ÆÆÆlsker jeg at skrive. Det vil jeg bruge endnu mere tid på fremover.

Store tanker og store burgers

Der kan gøres mange store tanker om livet i dag, og det vil jeg nyde at gøre sammen med min skønne familie.

Så nu vil vi tage ud og spise smovseagtige burgere på Sallies.  Jeg skal helt klart guffe nogle chili-fries med smeltet ost og en saftig burger. Og fordi jeg har fødselsdag, får jeg også en gratis milkshake. Og tro mig, de er super lækre!

Dejligt, at du læste med! Hav en vidunderlig 4. marts.

Fødselsdagsmøs fra DoodleMor / Lone

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.