Om en uges tid er det påske, og jeg kan næsten ikke vente. Vi holder påskeferie i 10 dage i år, og jeg glæder mig helt ustyrligt!
Jeg satser på at det meste af ferien skal foregå udenfor. Enten i haven, skoven, ved stranden eller i byen. Men vi skal selvfølgelig også slappe af og spise en hel masse god mad!
Det vigtigste er, at der er masser af tid til bare at være og hygge! Jeg satser på nogle gode dage i vores kolonihave, hvor drivhuset skal gøres klar og trampolinen skal indvies for sæsonen!
Påske betyder forår, fri og hygge! Jeg glæder mig til masser af tid udendørs!
Vi har planer om at lave en bålplads i vores rækkehushave, men jeg skal vist lige tegne mine ideer for gemalen og lave et budget før projektet sættes i gang…
Vi laver ofte en plan for feriedagene, så rollingerne ved hvad der skal foregå. Jeg ved ikke præcis, hvad vores ferie bringer, da vores plan ikke er tegnet færdig. Men det er altid sjovt og hyggeligt at lave planen sammen med dem.
Her er nogle af de ideer, vi har på listen til Påsken:
- Lave bål i haven eller skoven
- Påskefrokost med vennerne
- Børnene skal med i køkkenet og lave børnevenlig mad eller bage en kage
- Tur til stranden
- Så de første sommerblomster og lave fine skilte af poserne
- Påskeægsjagt i Frederiksberg Have (Lørdag den 28. marts fra kl. 10-15)
- Vi tager derind med gode venner – WinWin for både børn og voksne!
- Spise pandekager i massevis
- Sove længe (På skift for mor og far)
- Ligge i sofaen og se film eller læse bøger – Vi har lige tømt biblioteket 🙂
Hvis du bor i Købehavnsområdet er der flere ideer her: Påskesjov og Top 5
Uanset hvor mange fridage du har i påsken, handler det bare om at nyde dagene og bruge tid på hygge og nærvær med dem du holder af.
Skriv endelig dine ideer til Påskesjov i kommentarfeltet herunder!
Så vi kan hjælpes ad med at gøre ferien skøn for både børn og voksne!
Rigtig god Påske!
Kh DoodleMor
Comments 1
Pingback: Giv familien den sommerferie de drømmer om uden at sprænge budgettet! | DoodleMor